23948sdkhjf

Arcon-Sunmark udvider i Hundested og Løkken

- Endnu flere udvidelser er på vej, lyder det fra solfangerproducenten.

Foråret er på vej, og solens stråler er varme og imødekommende. Men de er også fyldt med vedvarende energi, og netop det udnytter man i Hundested og Løkken.

På begge varmeværker har man netop lagt en ordre hos Arcon-Sunmark om at udvide de eksisterende anlæg.

Hundested Varmeværk har i dag et anlæg med et solfangerfelt på 14.465 kvadratmeter, og dette anlæg skal udvides med 1.411 kvadratmeter, så det fremover kommer til at producere 8.100 MWh årligt.

I Løkken skal anlægget udvides fra 12.096 til 14.918 kvadratmeter med en årlig produktion på 8.330 MWh. 

Flere på vej
I december 2016 blev den imødesete energispareaftale vedtaget. Solvarmeanlæg er en del af aftalen og forlænges med 18 måneder. Det betyder, at for at leve op til kravene i energispareaftalen skal fjernvarmeværker have godkendt formalia senest d. 30. juni 2018 og idriftsat nye anlæg senest d. 30. juni 2019. 

Det kan mærkes i Skørping.

- Vi arbejder i øjeblikket med yderligere 3-4 udvidelser af eksisterende solvarmeanlæg. En udvidelse af et solvarmeanlæg kræver ofte kun flere solfangere samt rørforbindelser, fordi det resterende udstyr allerede står der. Det betyder, at økonomien i den nye del bliver rigtig god. At udvidelserne kommer lige nu, hænger blandt andet sammen med, at det, med den nye energispareaftale, igen er muligt at medregne solvarme som en energibesparelse, siger Knud Erik Nielsen, salgsdirektør i Arcon-Sunmark.

Udvidelserne i Hundested og Løkken forventes idriftsat i maj-måned. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078