Nye godkendte husstandsmøller rummer stort potentiale og faldgruber
Beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser, at de nye minivindmøller vil kunne spare Danmark for op mod 300.000 ton CO2 årligt og halvere elregningen hos familier, der bor i det åbne land. Besparelsen kan endda blive langt større, hvis flere typer minivindmøller godkendes til dansk brug, men Risø | DTU tøver.
Af Leverer halvdelen af familiens årlige elforbrug
- De nye husstandsmøller giver almindelige danskere mulighed for at reducere deres egen CO2-udledning væsentligt. Ejerne af de nye typegodkendte minivindmølle – der findes foreløbig kun én godkendt til brug i Danmark – kan se frem til at spare 2.000-3.000 kWh årligt svarende til cirka 50 procent af el-forbruget hos en almindelig dansk familie med to børn, fortæller klimarådgiver hos Grontmij | Carl Bro, Karsten Bruun og giver et eksempel:
- I gennemsnit bruger hver dansker ca. 1.500 kWh el om året. Ifølge Energistyrelsens nøgletal fra 2007 bidrager hver solgt 1 kWh fra et kraftværk med en udledning af godt 500 gram CO2. Hvis familien Grøhn, der bor på et husmandssted i Vestjylland, anskaffer sig en typegodkendt husstandsmølle, vil den, udover en økonomisk besparelse, reducere sin årlige CO2-udledning med cirka 1,4 tons.
Godkendt minivindmølle snurrer først i Skive
Energibyen Skive ønsker at gøre kommunens borgere opmærksomme på den nye mølle og dens muligheder i det vindblæste Vestjylland ved at opsætte en af slagsen på rådhusets tag. Møllen koster mellem 30.000-40.000 kr., og dens produktion af el vil med de nuværende energipriser betyde en besparelse på cirka 6.000 kr. på el-regningen. Møllen vil dermed være tilbagebetalt på mellem 6 og 8 år, hvorefter den producerede strøm vil være ren fornøjelse. Med en levetid på mellem 20 og 30 år og med de forventede stigende energipriser i årene frem vil investeringen blot blive endnu bedre for Skive Kommune.
Den første typegodkendte husstandsmølle er af den klassiske horisontal-type. Den fungerer bedst med frie vindforhold. Det betyder, at der helst ikke skal være andre høje bygninger eller store træer omkring den. Derfor egner den sig i første omgang bedst til industriområder og det åbne land, dvs. landejendomme og frit beliggende huse uden store træer mod vest.
Når Skive Kommune nu sætter den første typegodkendte mølle til at snurre i Danmark, kommer det således til at ske med hjælp fra en seks meter høj mast, der løfter møllen fri af rådhusets tag og den omgivne turbulens, som ellers kan genere den horisontale mølle.
Langsommelig godkendelse forsinker udviklingen for minivindmøllerne
Skive Kommune og Grontmij | Carl Bro afventer fortsat Risø | DTU’s første godkendelse af en vertikal minivindmølle, som vil være bedre egnet til vindforholdene i en by. Placeringen på taget af Skive Rådhus er således valgt især for at skabe opmærksomheden, og møllen vil senere blive placeret mere hensigtsmæssigt ved en skole eller idrætshal i mere åbent land.
Fakta – potentialet for minivindmøller i Danmark
At minivindmøller rummer et stort potentiale for CO2-besparelser i ’det åbne land’ og i ’industriområder’ viser følgende simple regnestykke baseret på tal fra blandt andet Danmarks Statistik:
- Antallet af arbejdssteder var i Danmark i nov. 2007: 300.311. Hvis man regner med, at 1/3 af disse er lokaliseret i egne bygninger i industriområder er antallet cirka: 100.000. Besparelsespotentialet vil således i industriområder være 100.000 virksomheder * 2.500 kWh, ca.: 250.000 MWk
Antallet af ’stuehuse til landejendomme’ (2009): 111.637 og antallet af anden helårsbeboelse (2009): 14.827 - I alt: 126.564. Besparelsespotentialet er således i det åbne land 125.000 boliger * 2.500 kWh, ca.: 312.500 MWh.
Samlet rummer den nye minivindmølle såledespotentiale til, at vi i Danmark kan spare op mod: 500.000 MWh. Omregnet til klimagasreduktion: 273.500 tons CO2.
Kilde: Grontmij Carl Bro
