Kraftværkerne arbejder om kap med vindmøllerne
De danske kraftværker fortsætter ufortrødent el-produktionen selvom vindmøllerne næsten kan levere den nødvendige strøm til danskerne. Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse foretaget af Vindmølleindustrien.
Når det blæser så kraftigt, kan vindmøllerne næsten matche danskernes efterspørgsel efter strøm. Men det får ikke kraftværkerne til at skrue tilsvarende ned for produktionen.
Det får Jan Serup Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, til at drage den konklusion, at kraftværkerne enten ikke har teknisk mulighed for og/eller økonomisk incitament til at drosle ned. Det vil også gælde, når negative elpriser bliver indført den 30. november, fremgår det af Ingeniøren.
Lederen af Kontrolcenter El, Jens Møller Birkebæk, Energinet.dk mener ifølge avisen, at kraftværkerne er inde i en omstillingsproces. En proces der betyder, at værkerne skal arbejde med at drosle ned for produktionen i de perioder, hvor elprisen er i nul.
Kilde: Ingeniøren