23948sdkhjf

Byggerimesse hædrer 'grønne' initiativer

Med tre nyindstiftede klimapriser vil TUN BYG 2010 sætte fokus på klima, energi og miljø. Priserne går til udstillere, der dokumenterer CO2-reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af byggematerialer.
Inspireret af det forestående klimatopmøde i København indstifter fagmessen TUN BYG 2010 tre priser, der skal anerkende byggeriets klimafrontløbere.

Messens klimatema understreges yderligere af, at klima- og energiminister Connie Hedegaard vil forestå den officielle åbning i Fredericia Messecenter tirsdag 16. marts:

- Med klimapriserne ønsker vi at inspirere til yderligere udvikling af byggevarer med de bedste energi- og miljømæssige egenskaber til gavn for klimaet. Af samme grund er vi særdeles glade for, at Connie Hedegaard har sagt ja til at åbne TUN BYG 2010, siger TUN-direktør, Palle Thomsen.

De over 250 byggevareleverandører, der udstiller på messen, kan frem til 20. november nominere ’grønne’ produkter og løsninger ved henvendelse til TUN.

Priserne
Byggeriets Klimapris: Gives for dokumenteret markant nedsættelse af CO2-udslip ved anvendelse eller fremstilling af produktet/løsningen. Eller til en udstillervirksomhed, der yder en dokumenteret klimaindsats eller har iværksat en decideret klimastrategi.

Byggeriets Energipris: Gives til en udstiller, der har iværksat en effektiv energistrategi. Alternativt gives prisen til en producent, der har udviklet dokumenteret energibesparende bygningsdele og komponenter til byggeriet eller benytter alternativ/vedvarende energi i fremstillingen og/eller anvendelsen af komponenterne.

Byggeriets Miljøpris: Gives til en udstiller, der har iværksat en miljøstrategi og/eller en arbejdsmiljøstrategi. Alternativt gives prisen for dokumenteret bæredygtige produkter/løsninger, der reducerer miljøbelastningen eller bidrager til bedre indeklima eller bedre arbejdsmiljø.

TUN BYG 2010 har allerede nu solgt 95 % af standarealet, og arrangørerne forventer, at messen vil tiltrække i omegnen af 30.000 byggefagfolk over de fire messedage.

Læs mere på messens hjemmeside www.tunbyg.dk

Kilde: TUN BYG

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096