23948sdkhjf

DONG afslutter boring med succes

DONG Energy har i området vest for Shetlandsøerne afsluttet to succesfulde sideboringer i Glenlive-fundet. Her har energikæmpen fundet et reservoir af høj kvalitet med højere gasmætning end forventet.
Fra ikke at have været til stede i Storbritannien i 2000 har DONG Energy i dag ejerskab i ni fund og 26 licenser og er operatør på syv af disse.

Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy og ansvarlig for selskabets efterforsknings- og produktionsaktiviteter, er tilfreds med den hastige vækst i selskabets britiske portefølje.

- Vi har deltaget i størstedelen af de fund, der er gjort vest for Shetlandsøerne, siden vi i 2000 indledte vores aktiviteter i området. Og vi har etableret en stærk position i et område med stort udviklingspotentiale.

Licenstildelinger, swaps og opkøb
DONG Energy's position i området vest for Shetlandsøerne er etableret ved en kombination af licenstildelinger, swaps og opkøb. Først kom tildelingen af efterforskningslicensen Cambo, hvor det første oliefund blev gjort i 2001. DONG Energy har siden deltaget med succes i hver tildelingsrunde. I 2004 købte DONG Energy ConocoPhillips' portefølje i området, herunder Laggan-fundet, og selskabet købte sig ind i Rosebank og Tormore, før der blev gjort fund i de to felter.

Endelig indgik DONG Energy i år en swap-aftale med OMV, og fik herigennem en andel i Tornado-licensen, umiddelbart før det nylige fund blev gjort.

- Vi planlægger stadig yderligere efterforsknings- og vurderingsaktiviteter i området vest for Shetlandsøerne, men vores fokus er
nu tillige rettet mod at realisere fundene gennem udvikling af vores portefølje i området, tilføjer Søren Gath Hansen afsluttende.

Kilde: DONG Energy A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141