23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Ny grøn fond styrker Danmarks konkurrenceevne

Parterne bag globaliseringspuljen har netop besluttet at oprette en ny grøn fond til omstilling og erhvervsmæssig fornyelse med i alt 750 mio. kr. over tre år. Vindmølleindustrien glæder sig til en dialog om, hvordan vi sammen med Økonomi og erhvervsministeriet kan udmønte midlerne fra fonden.
- En lang række af de små og mellemstore virksomheder i vindmølleindustrien vil i løbet af de næste par år for alvor mærke den globalisering, der allerede nu har ramt de større virksomheder. Det vil sætte dem under pres økonomisk og der vil for en del af virksomhederne være behov for særligt fokus på de kompetencer, der skal ruste os i det kapløb, siger Jan Hylleberg og fortsætter,

- Derfor er det helt rigtigt med den nye grønne fond at fokusere på markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger med henblik på at understøtte udviklingen og eksport af nye grønne produkter og serviceydelser inden for fx energiområdet..

Efterspørgslen på energi vil stige markant i de kommende år. Eksperter forventer, at alene på vindkraftområdet er en tyvedobling af kapaciteten globalt i løbet af de næste tyve år ikke urealistisk. Det åbner op for et meget stort erhvervspotentiale – ikke mindst for de danske virksomheder, der i dag har en stærk position på det globale vindmarked.

- Det er samtidig spændende at fonden skal styrke innovationen på miljø- og klimaområdet, fremme eksporten af grønne danske løsninger samt tiltrækningen af investeringer og kvalificeret arbejdskraft. Vi ser frem til at deltage i en dialog om, hvordan vi sammen med Økonomi og erhvervsministeriet kan udmønte midlerne i den spændende ny grønne fond, siger Jan Hylleberg.

I globaliseringsaftalen er der under den nye grønne fond desuden afsat penge til omstilling i hårdt ramte områder med henblik på at understøtte lokalt og regionalt forankrede projekter.

- Jeg er helt enig i, at der er brug for midler til omstilling i hårdt ramte områder. I fremtiden vil der blive et endnu større behov for, at vi hver især kan omstille os for at imødekomme de udfordringer som globaliseringen medfører og ikke mindst for at imødekomme de erhvervs- og vækstmuligheder der vil opstå. En række af virksomheder er netop gået sammen om at etablere nye erhvervs- og vækstmuligheder på offshore området på Lindø, hvorfor det er glædeligt at fonden også vil kunne støtte dette initiativ, siger Jan Hylleberg.

Kilde: Vindmølleindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082