23948sdkhjf

Århus Kommune på vej mod en CO2-neutral varmeforsyning

Århus Kommune indgår nu sin anden store klimapartnerskabsaftale, denne gang med Dong Energy. Målet med aftalen er bl.a., at det ene af anlæggene på Studstrupværket ombygges til ren biomassefyring
Dong Energy og Århus Kommune indgår nu partnerskabsaftale om klima. Aftalen har afgørende betydning for, at borgerne i Århus kan få varme i radiatorerne, uden at der udledes drivhusgasser.

Århus Kommune indgår nu sin anden store klimapartnerskabsaftale, denne gang med Dong Energy. Samarbejdet skal sætte skub i udvikling og nytænkning, og visionen er at skabe mærkbare resultater i forhold til klima og gode energiløsninger.

I den sidste ende er det forventningen, at parterne med klimapartnerskabsaftalen med tiden kan gøre fjernvarmeproduktionen CO2-neutral. Dermed er endnu et vigtigt skridt taget på vejen mod et CO2-neutralt Århus.

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Dong Energy, der giver nye klimavenlige muligheder for varmeforsyningen i Århus. Partnerskabsaftaler om klima understreger, at vi løfter i fællesskab, og at både kommune og erhvervsliv tager ansvar for fremtidens Århus. Det er dejligt, at en så central samarbejdspartner som Dong Energy bakker fuldstændig op om Århus´ mål om CO2-neutralitet i 2030, siger rådmand Peter Thyssen.

Anders Eldrup, koncerndirektør i Dong Energy, hilser Århus Kommune velkommen blandt selskabets klimapartnere:
- Det er et positivt og stærkt signal, at landets næststørste kommune vil konkretisere sin ambitiøse klimastrategi i samarbejde med Dong Energy. Århus Kommune har sat overliggeren højt, og vi ser frem til et udbytterigt samspil.

Målet med aftalen er bl.a., at det ene af anlæggene på Studstrupværket ombygges til ren biomassefyring, hvilket betyder, at en væsentlig del af fjernvarmeproduktionen i Århus Kommune fremover vil kunne baseres på CO2-neutrale brændsler.

Århus Byråd har i 2007 vedtaget målet om CO2-neutralitet i Århus i 2030. Den langsigtede CO2-strategi udmøntes og konkretiseres i Århus Kommunens klimaplaner frem mod år 2030. Et stærkt samarbejde og klimapartnerskaber med erhvervslivet understøtter målsætningen

Kilde: Århus Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109