23948sdkhjf

Slamforbrænding for millioner på Lynetten

Rensningsanlægget Lynetten tager i 2011 en ny ovn og et nyt kondeseringsanlæg til slamforbrænding i brug. Dermed tredobles fjernvarmeleverancerne fra anlægget.
I 2011 vil en ny ovn på rensningsanlægget Lynetten i København være klar til at behandle spildevandsslam fra ca. en million danskere.

- Spildevandsslam indeholder 65% vand, så ved at kondensere det og varmeveksle det til fjernvarmenettet kan Lynetten levere fjernvarme til ca. 3.000 hustande i stedet som i dag til ca. 1.000, fortæller afdelingsleder Klaus Jacob Jensen fra Rambøll Danmark til Ingeniøren.

På rensningsanlægget installeres både en ovn og et kondenseringsanlæg, hvilket i følge Ingeniøren er første gang i verden. Prisen for hele anlægget, der udover ovnen og kondenseringsenheden også består af et røggasningsanlæg, bliver 250 millioner kroner.

Lynettens nye slamforbrændingsanlæg vil få en kapacitet på 2,35 ton tørstof i timen; et røggasflow på 10.000 m3/h; et forbrændingsluftflow på 12.000 m3/h og en energiproduktion pr. kedel på 3,8 MwH/h samt en energiproduktion på røggaskondensering på 2,9 MwH7h.

- Jeg er overbevist om at Lynettefællesskabet så vil have det mest miljøvenlige og energieffektive slamforbrændingsanlæg i verden, siger direktør Torben Knudsen om den nye investering, der hvis alt går vel står færdig i 2011.

Det er tyske Bamag, der skal levere ovnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078