23948sdkhjf

Inbicon tæt på gennembrud i USA og Asien

Dong Energys datterselskab Inbicon åbner om få dage en bioethanolfabrik i Kalundborg. Hermed åbnes dørene til Nordamerika og Asien, hvor potentialet for produktion af bioethanol er stort.
Fabrikken i Kalundborg skal producere bioethanol på basis af halm, men da Danmark ikke yder støtte til sådanne aktiviteter, skal fabrikkens eksistensgrundlag sikres et helt andet sted.

- Drivkraften bag vores investering i Kalundborg er primært troen på, at vi kan eksportere teknologien og den knowhow, vi opbygger. Vi er allerede tæt på at sælge de første licenser til lignende anlæg, der skal opføres i udlandet, fortæller Niels Henriksen, adm. direktør for Inbicon. Allerede inden udgangen af 2009 venter han, at de første kontrakter er underskrevet.

Niels Henriksen vurderer, at potentialet for eksport til både Asien og USA er stort. I USA skal der opføres 800 fabrikker til produktion af andengenerations biothanol og et af de projekter, hvor Inbicon er tættest på mål, er etableringen af en fabrik til 1 mia. kr. i North Dakota. Her skal der produceres bioethanol på basis af majsstængler samt halm fra hvede. Det skriver Jyllandsposten.

Også i Asien har flere lande vedtaget ambitiøse planer om at øge produktionen af bioethanol. For øjeblikket handler Inbicon med kunder i Japan og Sydøstasien.

Og mens man er optimistisk for udsigterne på det amerikanske og det asiatiske marked. Så kan forventningerne til Danmark, som bioethanol-producerende nation, ligge et meget lille sted.
- Skal Danmark nogensinde have en stor produktion af ethanol baseret på halm, fordrer det, at tilskudssystemet ændres, så produktion af bioethanol på basis af halm udløser samme støtte som afbrænding af halmen i kraftværkerne. Under de nuværende regler vil danske virksomheder sælge teknologien til andre lande, hvorefter Danmark kan importere bioethanol derfra, siger Niels Henriksen til Jyllandsposten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141