23948sdkhjf

Sikkerhedsproblemer på svenske a-kraftværker

Der er problemer med sikkerheden på de svenske a-kraft-værker. Derfor stå halvdelen af landets ti reaktorer stille. Samtidig er efterspørgslen udeblevet. Det får nu betydning for prisen på el i Danmark.
Svenska Kraftnät havde forventet at med kulden kom efterspørgslen. Men sådan er det ikke gået. Efter et katastrofalt lavt aktivitetsniveau på svenske a-kraftværker i september, er man nu gået endnu længere ned i gear.

En ny elmarkedsprognose fra Telge Energi viser at elektriciteten bliver dyrere på grund af usikkerheden omkring a-kraft. Analysechef Michael Bartels, Nordjysk Elhandel siger til Ingeniøren:

- Manglen på a-kraft får Sveriges samlede elproduktion til at falde. Et mindre energiudbud medfører naturligvis højere elpriser også i Danmark. Det er da bekymrende for forbrugerne.

Det er ofte sikkerhedsmæssige hensyn, der får svenskerne til at slukke for reaktorerne på atomkraftværkerne. I Oskarshamn, hvor to reaktorer er slukkede, er der problemer med sprækker i styrestavene, mens man i Forshamn har problemer med sprækker i styrestavsforlængerne. Desuden har man i Oskarshamn også haft problemer med en reguleringsventil til en turbine. På Ringhalsværket står både R1 og R2 stille. Ifølge SSI, Statens Strålskydsinstitut, er der blevet sjusket med værkets ledelsesrutiner, og de er blevet pålagt at skærpe sig.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075