23948sdkhjf

Københavns nye grønne vartegn indviet

Hvidovres borgmester Milton Graff Pedersen og Dong Energy’s administrerende direktør Anders Eldrup indviede møllerne, der vil kunne levere CO2-fri strøm svarende til knap 5000 husstandes årlige elforbrug.
Med en højde på 151,5 meter kan møllerne ses over det meste af Storkøbenhavn, og de er lige så høje som skorstenene på Avedøreværket, der er nærmeste nabo.

- På Avedøre Holme vil man i fremtiden kunne se energiproduktion fra et højeffektivt multibrændselskraftværk side om side med vedvarende energi i sin bedste form. Billedet af møllerne og Avedøreværket vil således være et markant vartegn for Danmark, når folk fra hele verden om få uger strømmer til Klimatopmødet i København, siger Anders Eldrup, administrerende direktør i Dong Energy.

Den ene af de to møller vil inden længe blive overdraget til Hvidovre Vindmøllelaug, der har solgt mere end 7000 anparter i møllen.

- Det folkelige og ikke mindst det lokale engagement i vedvarende energi er helt afgørende for, at vi skal kunne se en CO2-minimal fremtid i møde. Jeg glæder mig over, at vi på så kort tid, har fået så mange almindelige danskere som medlemmer af lauget og endda med så få salgsmidler, som vi har til rådighed. Jeg ser det som et godt tegn for lignende projekter i fremtiden, siger Erik Frølund-Thomsen, formand for Hvidovre Vindmøllelaug.

Tivoli, Codan og KLS Grafisk Hus har indgået klimapartnerskabsaftaler med Dong Energy, der betyder, at den CO2-frie strøm fra den anden mølle i de kommende år er reserveret til dem.

Det er Siemens der har leveret de to møller, der hver har en kapacitet på 3,6 MW. Dermed er der tale om de største møller i serieproduktion i dag, som normalt anvendes til vindmølleparker på havet. Møllerne på Avedøre Holme vil give Dong Energy mulighed for at afprøve og foretage demonstration af ny teknologi, og dermed opnå indsigt i møllernes egnethed og driftsikkerhed inden denne type møller opstilles til havs.

Fakta
De to møller har hver en kapacitet på 3,6 MW og forventes at kunne producere strøm svarende til knap 5000 husstandes årlige forbrug.
Møllerne bliver 151,5 meter høje med en rotordiameter på 120 meter og vejer hver ca. 540 tons.

12 gamle møller er blevet nedtaget i forbindelse med opsætningen af de nye møller. De var 45 meter høje og havde en rotordiameter på 31 meter. De 12 gamle havde samme kapacitet som én af de nye møller

Kilde: Dong Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132