23948sdkhjf

Forrygende opstart hos Drastrup Bioenergi

Efter at have fremstillet brændsel i form af træflis af affaldstræ i en måned, kan trioen bag nystartede Drastrup Bioenergi være tilfredse. Virksomheden er blevet vel modtaget i lokalområdet.
For en måneds tid siden så Drastrup Bioenergi dagens lys. Og siden er det gået slag i slag.

Trioen bag virksomheden Leif og Leo Rygaard og Morten Sørensen kan allerede nu melde om fremgang og vækst.
- Vi har virkelig fundet en niche, fortæller de om deres arbejde med at forvandle affaldstræ til brændsel i form af træflis.

Vognmand Erling Andersen fra Randers er enig:
- Som en af de største transportører af affaldstræ er vi meget glade for et alternativ til den offentlige aftager. Drastrup Bioenergi er dels billigere - også er det mere miljørigtigt, siger han.

Efterspørgslen efter et sted at aflevere affaldstræ på miljørigtig vis har været så stor, at trioen har åbnet en modtagelsescentral i Grenaa, hvor virksomheder og vognmænd kan aflevere deres affaldstræ.

Drastrup Bioenergi er netop gået sammen med kommunen om at etablere et billigere fjernvarmetilbud til kunderne i Uggelhuse/Langkastrup. Leif Rygaard fortæller, at virksomheden også er ved at lave et fjernvarmeprojekt, der skal tilgodese haller, skoler og plejehjem ved Virkevangen i Assentoft.

- Vi synes, det er vigtigt at bruge energien her, i stedet for, som nu, at køre den ud af kommunen. Det er hverken miljømæssigt eller økonomisk forsvarligt, siger Leif Rygaard til Randers Amts Avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282