23948sdkhjf

Biogas i centrum på Agromek

Ifølge regeringens Grøn Vækst-plan skal 50 procent af husdyrgødningen bruges til energi i 2020. Det vil i praksis sige til produktion af biogas, da afbrænding af fibrene fra gylleseparering, som pt. er det eneste reelle alternativ, endnu ikke er en moden teknologi.
Dansk Landbrugsrådgivning stiller derfor skarpt på mulighederne i biogas på på Agromek, der løber af stabelen fra den 24. til 28. november 2009.

- Ifølge Grøn Vækst forventes det, at energiproduktionen fra biogas skal stige fra det nuværende niveau på ca. fire petajoule (1 petajoule er cirka 30 millioner kilowatt-timer) til ca. 12 petajoule frem mod 2020. Det betyder, at der skal bygges en lang række nye anlæg, og derfor er vi som landmændenes uvildige rådgivningsselskab selvfølgelig klar til at drøfte mulighederne på Agromek, siger Søren Lehn Petersen, projektleder i bioenergi på Landscentret.

Biogasrådgiverne medbringer blandt andet en beregningsmodel, der fodret med de nødvendige data giver en indikation af, hvilke økonomiske muligheder, der er i at etablere et biogasanlæg.

Rummer mange aspekter
- Men biogas rummer utrolig mange aspekter. Der er tekniske og logistiske udfordringer at løse, men en god afsætningsaftale af produkter er også særdeles vigtig for at et biogas-projekt skal blive en succes, pointerer Søren Lehn Petersen.

Ud over at få en snak om de tekniske og økonomiske muligheder i biogas, så kan potentielle ejere af biogas-anlæg også få inspiration til, hvordan anlægget bedst placeres.

- Et biogas-anlæg skal indføjes i omgivelserne med stor omtanke. Derfor forventer vi også, i samarbejde med vores arkitekter med speciale i landskabsplanlægning, at vise en model med 3D-visualisering af udformning og placering af et større biogasanlæg, siger Søren Lehn Petersen.

Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078