23948sdkhjf

Protester mod gigantmøller i Thy

Foreningen for bedre Miljø sender brev til både EU-kommissionen og ombudsmanden i håbet om, at få miljøministeren til skifte mening med opstillingen af 250 meter høje vindmøller i klitplantager i Thy.
Foreningen for bedre Miljø har sendt et brev til både Ombudsmand og EU-Kommission, hvori der klages over miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

- Miljøministeren overtræder en række EU-direktiver og tilsidesætter god forvaltningsskik. Han har lige lavet en naturkanon, hvor Thy er et af de udsatte områder. Og nu vil han ødelægge landskabet med kæmpevindmøller. Det er hul i hovedet, siger næstformand i Landsforeningen for Bedre Miljø Henrik Svanholm.

Desuden overtræder ministeren paragraf 73 i grundloven, lyder det fra Henrik Svanholm.
- Det er vindmølleindustrien, der har gavn af det her. Miljøministeren vil ekspropriere ejendomme for at fremme industrianlæg. Det er ikke en tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre projektet, siger Henrik Svanholm til AOH.dk.

Foreningen for bedre Miljø påpeger endvidere, at VVM-undersøgelsen er utilstrækkelig.

Interesseorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund samt Dansk Ornitologisk Forening, har også udtalt modstand mod projektet.

Kilde: AOH.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068