23948sdkhjf

Slagelses brintbusser kører til en anden kommune

Efter voldsom polemik og debat om brintbus-projektet i Korsør Energipark er det nu overdraget en anden kommune.

I september 2016 fik Slagelse Kommunes projekt om brintbusser en bevilling fra EU på 17,3 millioner kroner til 10 nye brint-bussser.

Deltagelsen i det europæiske brintbus-projekt var dog afhængig af, at der kunne findes 47 mio. kr. som supplement til de 17,3 mio. kr. Og det har tilsyneladende ikke været let.

Derfor er brintbusserne så at sige kørt videre.

Ifølge SN.dk har direktør i EUE, David Drachmann-Sunne fundet en anden kommune, der har overtaget brintprojektet, der går under navnet JIVE. En kommune beliggende i Jylland med en Venstre-borgmester og som det er lykkedes at finde de 47 mio. kr.

Forud for den beslutning er gået lang tids polemik, hvor Slagelses kommunaldirektør Jane Wise på et møde med EUE om JIVE-projektet har ønsket projektet hen hvor peberet gror med formuleringer som ”få nu det lort lagt ned, så vi kan komme videre”, "jeg gider ikke bruge min tid på det der JIVE-væsen". Det oplyser SN.dk.

Derfor har David Sunne-Drachman nu oplyst kommunaldirektøren, at Slagelse Kommune, som ønsket, er trådt ud af projektet.

 - Jeg er glad for, at projektet bliver i Danmark, siger David Drachmann-Sunne, der ikke ønsker at sætte navn på kommunen, fordi den selv ønsker at gå ud med nyheden.

Der er dog ikke enighed om, hvorvidt Slagelse Kommune skulle have trådt ud af projektet, men det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra borgmester Stén Knuth.

Originalartikel

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078