23948sdkhjf

Pipeteq leverer boosterstation til Odder Varmeværk

Producenten af boosterstationer Pipteteq har netop færdiggjort levering og etablering af en boosterstation til Odder Fjernvarme. Stationen skal sende varme ud til landsbyen Saxild – og så er den installeret på rekordtid.

I samarbejde med Intego lykkedes det nemlig at nå i mål med pumpesystemet til fjernvarmeledningsnettet på 8 uger – det er 2 uger mindre, end hvad Pipeteq normalvis afsætter til at løfte opgaven.

Parterne har nu lignende projekter i pipelinen.

Selve boosterstationen består af tre elementer: Et hus, en pumpestation og den el-tekniske installation. Huset danner den fysiske ramme om Pipeteq’ pumpestation, mens Intego har leveret både den el-tekniske installation og automationsløsningen til huset.

Alt skulle klappe 
Løsningen fra Pipeteq og Intego hjælper nu Odder Varmeværk med at styre tryk og temperatur i deres fjernvarmeledningsnet, så de kan forsyne Saxild med varmt vand.

Men boosterstationen skal ikke alene pumpe vand fra Odder til Saxild – det er også vigtigt, at den ikke overbelaster Odders fjernvarmeledningsnet.

 - Derfor har der været en del styrings- og automationstekniske opgaver, som Intego har løftet på bedste vis, fortæller Lars Ehlern Bech, direktør i Pipeteq.

Boosterstationen nedsætter energitabet, når den bliver indsat det rigtige sted. Den sørger nemlig for, at det varme vand kommer frem til de sidste huse på rørnettet uden, at forsyningsselskabet skal skrue op for hovedpumpen.

Derfor vil forsyningsselskabet både spare penge og energi.

Nye projekter 
Hvis boosterstationen skulle nå at være færdig til leveringsdatoen, så krævede det, at alt skulle klappe – og det gjorde det.

 For Lars Ehlern Bech, direktør i Pipeteq, er der ingen tvivl om hvorfor: 

- Det har været et samarbejde lige efter bogen, siger han og understreger, at det ikke er sidste gang, Intego er med på holdet, når Pipeteq får et nyt projekt:

 - Vi er slet ikke i tvivl om, hvem vi skal bruge som samarbejdspartner. Intego har et højt teknisk niveau, og derfor har de et stærkt grundlag for at lave den el-tekniske installation. Derfor er det bestemt ikke den sidste boosterstation, vi laver sammen, understreger Lars Ehlern Bech.

Der er allerede flere projekter i støbeskeen mellem de to samarbejdspartnere. Det første projekt, der venter, er en lignende løsning til AffaldVarme Aarhus. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097