23948sdkhjf

Testfamilier skal aflive solcelle-myter

Mindre end 2 % af Danmarks samlede energiproduktion kommer fra solcelleanlæg.

Det er alt for lidt, mener hele 84 % af danskerne. Det afslører en ny undersøgelse analyseinstituttet YouGov har foretaget for den nystiftede virksomhed Solar Polaris.

Men til trods for danskernes positive holdning til solenergi, så verserer en række myter, der stikker en kæp i hjulet for solcellerne – og dem vil Solar Polaris gerne til livs.

-  Mange danskere tror, at solcelleanlæg kun producerer strøm, når solen skinner, og mange tænker, at solen ikke skinner nok i Danmark til, at det kan betale sig at investere i solcelleanlæg. Men solcelleanlæg producerer elektricitet fra solens lys – ikke fra solstrålerne – og derfor producerer de faktisk også strøm, når det er overskyet, regnvejr eller snevejr, lyder det fra vejrvært, smykkedesigner og tidligere Vild med Dans-deltager Cecilie Hother, der er ambassadør for Solar Polaris' nye kampagne.

For at bane vej for endnu flere solcelleanlæg på danske hustage har Solar Polaris nemlig etableret kampagnen Betalt af solen. Her kan udvalgte danskere få installeret et solcelleanlæg på deres bolig kvit og frit.

- Vi vil gerne have endnu flere danskere til at få øjnene op for solenergi – både i forhold til klimaet, men i høj grad også i forhold til økonomien i husholdningen. Solenergi har udviklet sig til en meget attraktiv investering, hvor en almindelig familie kan spare penge på elregningen hver måned, fortæller Dennis Jeppesen, administrerende direktør for Solar Polaris.

Søger testfamilie
Solar Polaris søger derfor testfamilier til projektet – i alt fire på landsplan - det vil sige én familie i Nordjylland, én i Sydjylland, én på Fyn og øerne og én på Sjælland.

-  Testfamilien vinder et anlæg på 3,0 kW svarende til en lille husstand på 2 personer med en gennemsnitligt elforbrug på 8.000 kr. pr. år, fortæller Dennis Jeppesen.

Og testperioden – ja den er ret lang.

- Solcelleanlæg har en typisk levetid på mere end 25 år og vil levere energi i denperiode. Solar Polaris ønsker at opsamle data fra de fire anlæg og anvende disse i mindst 5 år, fortæller Dennis Jeppesen.

 Han håber selvfølgelig at kampagnen vil skabe øget opmærksomhed om solenergi som ressource i private hjem.

Testfamilierne findes den 23. juni 2017 - indtil da er det muligt at tilmelde sig kampagnen via Solar Polaris' hjemmeside. 

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094