Klumme: Udfordringer for de danske teknologileverandører
Hastigt voksende globalt energi- og miljømarked – med udfordringer for danske teknologileverandører
Allerede om ti år i 2020 forventes eksporten af energi- og miljøteknologi at være fem gange højere. Vækstraten er ca. dobbelt så høj som for den samlede industrieksport. Ligeledes er værdiskabelsen i miljø- og energivirksomhederne højere end i industrien som helhed. Der er således tale om den hurtigst voksende eksportsektor overhovedet og samtidig en af de mest lønsomme.
Danmark med i front
Danmark har med andre ord gjort det godt, når det drejer sig om at fremme miljøeffektiv teknologi og denne position giver et godt udgangspunkt for dansk erhvervsliv i en situation med voksende globalt behov for nye teknologiske løsninger.
Afgørende for udviklingen har været gennemførelse af miljømålrettet regulering og inddragelse af miljøhensyn i landbruget, i industrien og i energi- og transportsektoren. Decentralisering og brændselsomlægning i energisektoren og øget anvendelse af systemintegrerede alternative energiformer som vindkraft og biomasse har også fremmet stabiliseringen af det danske energiforbrug og reduceret CO2 udslippet samtidig med at udviklingen af bæredygtige energieffektive teknologier har haft fin grobund. Endelig har den massive udbredelse af fjernvarme, hvor udnyttelsen af energien så at sige optimeres og anvendes to gange, har haft overordentlig stor betydning for udviklingen.
Men selv om offentlige myndigheder og institutioner har spillet en vigtig rolle, er det i første række virksomhederne, som skaber de tekniske løsninger på miljøindsatsen og reduktionen i energiforbruget.
Miljødreven innovation indgår i dag som et bærende element i mange virksomheders daglige virke. Det har krævet investeringer og nytænkning at nå hertil, hvor vi er i dag. Men miljøteknologi er blevet en god eksportforretning for mange danske virksomheder, som producerer udstyr og komponenter, hvor reduceret miljøpåvirkning er en vigtig salgsparameter.
Især Tyskland, UK og USA og de vækstdrevne økonomier i BRIK-landene har trukket den danske eksport af miljø- og energiteknologi men det er forventningen, at det globale marked vil efterspørge miljøteknologiske løsninger i endnu større omfang end i dag.
Danske virksomheder besidder på en række områder kompetencer i verdensklasse. Det gælder bl.a. indenfor vandteknologi, herunder også fjernvarme og solvarme, energioptimering, industriel bioteknologi, vindenergi, biobrændstoffer og brint- og brændselsceller.
På disse områder er der et betydeligt potentiale for, at væsentlige globale miljøproblemer kan blive løst, samtidig med, at danske virksomheder kan opleve øget omsætning på eksportmarkederne.
Udfordringer for dansk eksport af energiteknologi
Men der er udfordringer for eksporten af energiteknologi. Den globale politiske erkendelse af klimaudfordringen har ført til politiske kvantespring i lande som f.eks. i Frankrig, Spanien, Sydkorea og Kina. Disse lande har allerede tilrettelagt gunstige rammebetingelser for udvikling og implementering af ”Cleantech”-løsninger.
På dette punkt halter Danmark bagefter og det vil ramme eksporten, hvis ikke der handles.
Energi- og miljøsektoren i Danmark er karakteriseret af relativt få store virksomheder med godt tag i det globale marked og en underskov af innovative ”Cleantech” og miljø-SMV’er med teknologi i verdensklasse og enormt eksportpotentiale.
Hertil kommer et antal videnstunge forsknings- og uddannelsesmiljøer med innovation og teknologiske løsninger i verdensklasse - ofte i nært samarbejde med udviklingsselskaber og kuvøsevirksomheder. (…eksempelvis partnerskabet Nowozymes/DONG/RISØ/ DTUs udvikling af 2. generations bioethanolteknologi eller DTU’s kommercialisering af Stirlingmotoren).
De store virksomheder er globalt set presset på innovation og markedsandele medens de innovative SMV’er har svært ved at kapitalisere sine udviklingsprojekter i Danmark gennem demonstrationsprojekter men også med at ”brænde igennem” med budskabet om den nye tilgængelige teknologi og nå markederne i tide med sine løsninger.
Danske selskabers muligheder for nå en kritisk masse af anvendt grøn teknologi i Danmark og derigennem muligheden for at forske i, færdigudvikle og kommercialisere nye grønne teknologier må derfor styrkes gennem lettere adgang til etablering af demonstrationsanlæg og fuldskalaanlæg i Danmark.
Etablering af OPP-samarbejder
Der må etableres banebrydende OPP-forsknings- og udviklingssamarbejder (…Offentlige Private Partnerskaber) om udvikling og demonstration og måske endda produktion af nye bæredygtige energibærere, der vil kunne bibringe såvel I-lande som U-lande forsyningssikker energi i nødvendige mængder.
Sådanne OPP’er må følge teknologierne til torvs og danne de nødvendige konsortier og alliancer, der vil kunne forestå den globale introduktion og sikre markedsføring af de nye teknologier på relevante eksportmarkeder.
I en stedse mere globaliseret verden vil det ikke længere være tilstrækkeligt, at OPP’erne opererer nationalt men snarere, at de etableres som bro mellem lande, regioner og kontinenter.
Udvikling andre steder end i Danmark
Allerede på kort sigt ligger markederne ikke nødvendigvis der hvor teknologiudviklingen foregår og tendensen er tydelig. Billedet er i forandring og også danske teknologiudviklere vil strategisk set fremover skulle lægge mere og mere udvikling andre steder end i Danmark. USA's nyligt indgåede strategiske samarbejde med Kina om udvikling af nye ”Cleantech”-løsninger er et blot et enkelt eksempel herpå.
En rivende udvikling og store satsninger i Kina, Indien og USA indenfor ”Cleantech” er allerede i gang og flere lande følger trop med dramatiske ændringer af lovgivning og rammeværk og attraktive tilskudsordninger m.v. Kredsen udvides løbende og også lande som Frankrig, Spanien, Sydkorea, Japan, Australien og Brasilien og Tyskland bør inddrages i den danske strategi for at fastholde vores styrkepositioner på ”Cleantech-området”.
COP15 & Energymap.dk
Det store klimatopmøde COP15 i København i december 2009 vil være en enestående chance for at gøre opmærksom på de danske kompetencer. Op til COP15 topmødet i København er der fokuseret på at skabe overblik over og kortlægge de danske spidskompetencer indenfor systemintegrerede teknologier for bæredygtig udnyttelse af energiressourcerne. Gennem de seneste par år har Danmark haft en lind strøm af delegationsbesøg fra hele verden, der ved selvsyn gerne vil opleve, hvorledes det er lykkedes det danske samfund at afbinde energiforbruget fra den økonomiske vækst - og samtidig stabilisere CO2-udslippet.
Til brug i markedsføringen af danske systemintegrerede løsninger har Klimakonsortiet i samarbejde med en række ministerier, vidensinstitutioner og erhvervsorganisationer udviklet en internetbaseret platform www.energymap.dk for interaktiv registrering af danske leverandører af energieffektiv teknologi samt energi- og miljøinstallationer, referenceinstitutioner og organisationer.
Op til - og efter COP15 - fungerer EnergyMap.dk officielt som det globale vindue til et virtuelt demonstratorium for innovative danske energiteknologiske virksomheder og systemløsninger på forskellige energi- og miljøområder. Oprettelse af en virksomhedsprofil på www.energymap.dk er i basisversion gratis men kan også udvides med aktive links til referenceprojekter m.v.
Mange andre initiativer er taget og flere tiltag søsat – men endnu flere udestår, om målene i miljø- og klimaproblematikken skal nås.
Danskere spiller en væsentlig rolle
Danske teknologileverandører kan spille en væsentlig rolle, om de i højere grad indtænker klimakreditter strategisk i håndteringen af eksporten og eksportmarkederne. Markedet for klimakreditter vil i første omgang være der, hvor CDM-klimaprojekter allerede har fungeret i nogle år, dvs. Thailand, Malaysia, Indonesien, Kina og Sydafrika men også lande som Brasilien, Indien, Vietnam, Mexico, Rusland og Ukraine vurderes at have et stort potentiale.
Projekteksport og konsortiedannelse vil i også i den sammenhæng være nøjleord, der vil udgøre den faciliterende olie - hvis sammensætning ikke umiddelbart vil kunne læses på varedeklarationen - men vil skulle tilvirkes i den enkelte projektsammenhæng.
Metodegenbrug, rationel helhedstænkning, samarbejdsvilje og risikovillig finansiering vil dog være standardingredienser i den olie, der skal selvsmøre danske teknologieksportørers entré på markedet for klimakreditter. Nogen nem eksersits bliver det ikke, men nødvendig, om distancen på dette hastigt voksende marked skal stås.
Generelt må det forventes, at danske teknologileverandører i stigende grad vil blive mødt med krav om hele systemløsninger og turn-key leverancer. Konceptet med totalleverancer kendes blandt andet fra fødevare-teknologiindustrien og er som sådan ikke nyt men kræver nytænkning og strategisk omstillingsvilje.
CDM-guiden & CDM-klimaprojekter
For at bistå danske virksomheder med totalleverancer indenfor klimaområdet har Danmarks Eksportråd i samarbejde med Risø DTU udviklet en CDM-guide, der skaber det afgørende link mellem danske virksomheder og de tekniske metoder, som FN har godkendt til de såkaldte CDM klimaprojekter. Det vil bl.a. lette danske virksomheders arbejde med at identificere de projekttyper, hvor deres udstyr kan anvendes. CDM-guiden bliver løbende opdateret og findes på Danmarks Eksportråds hjemmeside på http://www.um.dk/NR/rdonlyres/46DE5B54-3D4B-40F0-A540-4F696B025191/0/CDMguide09102009.pdf
Verdens fokus på Danmark i forbindelse med COP15 klimatopmødet i København indebærer en helt unik chance for danske system- og teknologileverandører til at fremvise hvad de kan. Chancen skal gribes og løftes i fællesskab og i et samspil mellem organisationerne og virksomhederne, forsyningsselskaberne og den offentlige sektor.
Kilde: Claus Hermansen, Danmarks Eksportråd
