23948sdkhjf

BWSC afviser beskyldninger om bestikkelse

Kraftværksleverandør BWSC er anklaget for at have anvendt bestikkelse i forbindelse med en maltesisk milliardordre. BWSC afviser beskyldningerne – dog med forbehold.
Leverandør af nøglefærdige kraftværker Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) bliver beskyldt for bestikkelse af maltesiske politikere.

Nu afviser virksomheden alle beskyldninger dog med det forbehold, at en lokal rådgiver kan have handlet på egen hånd.

Det er ordren på et nyt stort kraftværk på Malta, der har fået BWSC på forsiden af de maltesiske aviser, der hævder, at BWSCs lokale rådgiver Joseph Mizzi har modtaget et "honorar" på 4 mio. euro.

- De anklager, der har været omkring korruption, er helt ude i hampen. De kommer ikke fra realiteternes verden, siger direktør i BWSC Søren Barkholt til dagbladet Børsen.

Og om bestikkelse af den lokale rådgiver siger Søren Barkholt:
- Ja. Vi betaler selvfølgelig honorar til vores tekniske rådgiver - men helt andre beløb end de tal, der har været fremme. Men det er da et pænt beløb, fordi projektet både er stort og varer i 11 år. Det har været det mest straight-forward projekt. Det har absolut ikke været nogen slinger i valsen og mig bekendt heller ikke fra vores rådgivers side.

Joseph Mizzi har gennem en årrække arbejdet for det maltesiske energiselskab Enemalta.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.548