23948sdkhjf

Dansk Solvarme Forening venter på klima-valgløfter

Dansk Solvarme Forening vil efterprøve de kommunale klima-valgløfter. Alle talte om klima i kommunalvalgkampen – men få gør noget ved det.
I disse dage varmer de nyvalgte byrådsmedlemmer op til at sætte sig ved roret og gøre noget ved deres valgløfter. Blandt mange af de emner, der blev diskuteret i valgkampen, fyldte klima og miljø helt naturligt en del. Og det er rigtig godt. Problemet er bare, om det efter valget bliver til noget i praksis. Om løfter og valgsnak indfries?

Anders Otte Jørgensen, formand for Dansk Solvarme Forening, siger:
- Dansk Solvarme Forening vil gerne opfordre vælgerne til at holde politikerne fast på deres valgløfter og spørge, hvordan de i praksis vil føre grøn politik. Det er ikke, fordi langsigtede klimamål ikke er vigtige, men der bliver ofte meget langt fra Obama og COP 15 i København til de konkrete løsninger i Nørre Snede. Dansk producerede solvarmeanlæg er måske lidt mere hensigtsmæssige at stille op end en vindmølle og fungerer særdeles godt sammen med f.eks. fjernvarme. Steder, hvor man opvarmer med olie og naturgas, er herudover helt oplagte at kombinere med solvarme.

Opvarmning af bygninger står for ca. 40 % af energiforbruget i Europa.

Om solvarme-satsning i Skive Kommune
Vidste du f.eks., at alle offentlige nybygninger skal overveje solvarme som energikilde? Og at solvarme er en gennemprøvet teknologi, der kan levere op til 70 % af det varme vand samt 30 % af varmen i en bygning?

Skive Kommune er gået forrest med solvarme, hvor man har integreret teknologien i en strategi, der indtil videre har skabt en af de største succeshistorier for vedvarende energi i Danmark. Solvarmen på kommunens bygninger er et led i en grønnere politik, der skal reducere og minimere kommunens ressourceforbrug. I Skive har de forpligtet sig til altid at bruge solvarme ved kommunal ombygning, tilbygning og nybyggeri, hvilket betyder, at i 2011 har mere end 90 % af de kommunale bygninger solvarme. Lige nu har Skive Kommunes ejendomme samlet ca. 110.000 m² opvarmet areal. Til disse bygningers samlede opvarmningsareal er nu ca. 75 % tilknyttet solvarme – pt. i alt 1.672 m² solfangere. Det giver en årlig varmebesparelse på 600.000 kr. og mindsker udledningen af CO2 med ca. 350 tons om året.




Kilde: Dansk Solvarme Forening

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094