23948sdkhjf

Innovativt LED-lampehoved kaster lys over Bella Center

3XN har designet et innovativt LED lampehoved, der ved hjælp af specialudviklede prismer udnytter solenergi til effektiv gadebelysning. Syv lamper er netop blevet opstillet ved Bella Center i København i anledning af den forestående klimakonference
Den avancerede teknologi betyder, at gadelampen genererer mere energi, end den bruger. Dermed bliver lampen et vartegn for Klimakonferencens ambition om at nedbringe den globale CO2-udledning.

Nu skinner solen også om dagen
Gadelampen er resultatet af et tæt samarbejde mellem 3XN og lysfirmaet Scotia. Formålet var at skabe en skulpturel og CO2-neutral gadebelysning, og det er lykkedes med kombinationen af 3XNs lampehoved Gotham og Scotias solcellemast. Masten er firkantet med integrerede lodrette solceller, der egner sig særligt godt til at opfange det lave nordiske lys.

Det skulpturelle lampehoved er specialdesignet til den firkantede solcellemast:
- Designet af Gotham er inspireret af origamien og de naturlige geometrier, der opstår ved triangulering. Lampehovedet er således bygget op gennem foldninger, der samtidig fungerer optimalt konstruktivt og mindsker vindmodstanden. Det foldede lampehoved skaber sammen med mastens firkantede formsprog et samlet skulpturelt og futuristisk udtryk, der peger fremad og refererer til lampens fremsynede LED-teknologi, forklarer Kim Herforth Nielsen, grundlægger og kreativ leder af 3XN.

Gotham er skabt af 3XNs interne udviklingsafdeling GXN og kombinerer den nyeste teknologi med et markant futuristisk udtryk.

De syv gadelamper er opstillet på P5 ved Bella Centrets hovedindgang og bliver naturligvis stående efter Klimakonferencen.



Kilde: 3XN - www.3xn.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.482