23948sdkhjf

EUDP igangsætter nye projekter for energiteknologi

EUDP uddeler 70 mio. kr. til 34 projekter, der fordeler sig bredt på de forskellige teknologiområder.
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, har netop afsluttet sin anden ansøgningsrunde i år og uddeler 70 mio. kr. i støtte fordelt på 22 projekter for udvikling og demonstration af ny energiteknologi samt 12 projekter vedrørende internationalt samarbejde. Således har næsten 50 projekter i år opnået støtte på samlet 200 mio. kr. fra EUDP.

De udvalgte projekter fordeler sig bredt på de forskellige teknologiområder. EUDP havde denne gang særligt opfordret til at indsende ansøgninger på perspektivrige projekter for effektiv energianvendelse og dette teknologiområde er da også blandt de områder, der har modtaget tilsagn for flest midler. Dernæst følger vind, energisystemer og sol.

Projekterne bidrager alle til at opfylde de energipolitiske målsætninger og samtidig rummer de støttede teknologier betydelige kommercielle perspektiver for projektdeltagerne. Typisk deltager såvel universiteter og private virksomheder i projekterne.

Se en liste over samtlige støttede projekter på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/eudp .

Der indkom til denne runde ansøgninger på i alt 233 mio. kr. fordelt på 88 projekter. EUDP modtager således fortsat langt flere ansøgninger end der kan honoreres.

Kilde: Energistyrelsen

Læs mere om: EUPD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094