23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Danmarks Vækstråd
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har genudnævnt Lars Nørby Johansen til formand for med virkning fra 1. januar 2010.

Danmarks Vækstråd har til formål at sikre den røde tråd mellem regeringens vækstpolitik og indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i regionerne. Rådet består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, arbejdsmarkedets parter og formændene for de regionale vækstfora.

EG Utility A/S
Allan Møller er trådt ind i bestyrelsen.

EG Utility leverer it-løsninger til energisektoren.

European Wind Farms A/S
Jens-Peter Zink og Mikael Dystrup Pedersen er tiltrådt som henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen.

Samtidig har Aino Helga Frederikke Rudebeck afløst Kim Kjelgaard Simonsen som bestyrelsesmedlem.

European Wind Farms udvikler vindmølleparker i en række europæiske lande.

Grontmij | Carl Bro
Martin Venning Kjær, 33 år, er fra årsskiftet ansat som afdelingschef for virksomhedens byggeri-afdeling med ansvar for udvikling af aktiviteterne i byggesektoren og virksomhedens Århus-kontor.

Martin Venning Kjær kommer fra en stilling som leder af Grontmij | Carl Bros Konstruktions- og Brandrådgivningsafdeling i Glostrup.

Grontmij | Carl Bro er en rådgivende virksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og energi.

Østkraft Net A/S
Med virkning fra den førstkommende generalforsamling efter kommunalvalget konstitueres en bestyrelse med følgende medlemmer:

Knud Andersen (formand), Winni Aakermann Grosbøll, Bjarne Westerdahl, Torben Blem Kofoed, Lotte Helms Kjær, Torben Rønne Larsen, Kristian Kirk Mailand og Ole Dreyer.

Østkraft er Bornholms elselskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078