23948sdkhjf

Klimaaftale opnået i København

Deltagerne i FN’s klimakonference valgte lørdag at anerkende en aftale, som statsoverhovederne fra USA, Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika havde udarbejdet fredag aften.
En aftale, som en mindre gruppe af lande nåede frem til fredag aften, blev formelt anerkendt på et afsluttende møde lørdag i FN’s klimakonvention UNFCCC (UN Framework Convention on Climate Change).

Aftalen hedder på engelsk ”Copenhagen Accord”. Der findes endnu ikke en officiel dansk oversættelse. Det engelske ord ”accord” kan på dansk oversættes til enighed, aftale eller forlig. Under alle omstændigheder er der tale om en aftale, der ikke er juridisk bindende for landene.

De lande, der vælger at skrive under på aftalen, skal indberette deres mål for begrænsninger i udslippene af drivhusgasser til et anneks til selve aftalen. Der vil blive foretaget en international evaluering af, hvilke lande, der opfylder deres mål, og hvilke, der ikke gør. Der bliver imidlertid ingen muligheder for sanktioner mod lande, der ikke når deres mål.

Ifølge Berlingske Tidende, der vælger at bruge udtrykket Københavner-erklæringen, er klimatopmødets formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, lettet over udfaldet:

- Jeg er tilfreds. Vi har opnået et resultat. Nu skal landene skrive under, og hvis de skriver under, bakker de op om det, der er aftalt. Det vil skabe omgående virkning.

Kilde: COP15

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115