3

Billeder

Samsung er ved at installere verdens største batterilagringssystem i Californien på 30 MW og 120 MWh. Foto: Samsung

Af Laurids Hovgaard 18. april 2017 10:06

Vindmøllerne bliver flere og flere, og de bliver større og større. Det øger behovet for at lagre energi, så vindmølleparkernes potentiale kan udnyttes optimalt.

I 2016 udgjorde vindenergi 37,6 procent af det danske elforbrug, og i de kommende år bliver flere store havvindmølleparker sat i drift og øger den danske vindproduktion.

Havmølleparken Horns Rev 3 i Vesterhavet ud for Esbjerg, og to kystnære havmølleparker - Vesterhav syd og Vesterhav nord - ud for Ringkøbing og Harboøre er kæmpe vindmølleparker, som inden for en årrække vil levere endnu mere vindenergi til Danmark.

Fælles er, at det bliver store havvindmøller med en stor kapacitet. Jo større havvindmøllerne bliver, jo større bliver behovet for at kunne lagre vindenergien, så blæsten kan udnyttes, uanset om det er nat eller dag.

I dag bruges vores nabolande som en slags batteri, så når der er overskud af vindenergi, sendes strømmen til eksempelvis Norge, som kan skrue ned for vandkraftværkerne.

Men hvis man i stedet kunne lagre energien indtil den reelt blev efterspurgt, vil vindeenergi blive mere fordelagtigt.

Det helt store kommercielle gennembrud venter vindindustrien fortsat på. Men der er flere muligheder i spil til lagring af havvindmøllestrøm.

- Lagring af energi fra offshore vindparker kommer til at bestå af flere forskellige teknologier. Til korttidslagring, eksempelvis peak shaving, kommer batterier helt sikkert til at spille en rolle, mens langtidslagring på grund af eksempelvis sæsonvariation bliver andre teknologier, for eksempel syntetiske brændsler. Batterier kan spille en rolle i forbindelse med lagring på steder, som ikke er koblet på det store elnet, siger Poul Norby, professor ved DTU Energi.

Godt elnet i Danmark
Professoren bakkes op af industrigiganten ABB, der leverer batterilagrings­systemer, og netop har installeret det første bynære lagringssystem til Nordhavn i København. Her lagrer et lithium-ion batteri på 640 kwh, produceret af LG Chem, strøm svarende til 60 husholdninger i 24 timer.

- I ABB tror vi på de mellemstore batteri­lagringsløsninger. Vi har infrastrukturen og elnettet i Danmark og det meste af Europa, hvilket ikke gør det nødvendigt med de helt store batteri­lagringssystemer som vi ser i Nordamerika, hvor elnettet er mere svagt. Så vi tror på løsninger, hvor vi integrerer batterier i det eksisterende net, eksempelvis ved nybyggerier, siger Jonas Kehr, salgschef i ABB i Danmark.

Han håber, at ABB kan være med til at installere mellem 10 og 20 batteri­lagringssystemer på mellem 600 og 800 kWh i løbet af de næste fem år.

Derfor vil de danske havvindmøller i Nordsøen formentlig blive konverteret til brint - ved hjælp af elektrolyse - der kan bruges til brændsel. Mogens Mogensen, professor ved DTU Energi og forsker i elektrolyse, er optimistisk omkring teknologien.

Der mangler dog fortsat udvikling inden for stor-skalaproduktion, før elektrolyse-metoden kan blive kommerciel.

- Vi har teknologien, men hvis den skal opskaleres til eksempelvis flere 100 MW-anlæg, så vil det koste rigtigt store investeringer. Forskning og udvikling af alternative energilagringsmetoder er afhængig af oliepriserne. Jo lavere olie­priser, jo mindre investeres der i udvikling af nye metoder. Men vi arbejder videre og potentialet er rigtigt stort, også kommercielt, siger Mogens Mogensen.

Batteriets globale år
På den globale scene ser 2017 ud til at blive batteriets år. Elon Musk, der står i spidsen for Tesla og SpaceX, eksperimenterer heftigt med gigantiske batterier på 20 MW og 80 MWh. Det svarer til at forsyne 2.500 husholdninger med el i et døgn.

Tesla har for nylig leveret 400 styk Power­pack 2 til elselskabet Southern California Edison.

Samsung annoncerede dog kort tid efter, at de har planer om at levere et nyt batteri på hele 30 MW og 120 MWh, også i Californien, hvilket vil være verdens største batterilagringssystem.

- Prisen på lithium batterier er i de seneste år faldet meget; også en del mere end forudset. Der er stadig en mulighed for at endnu billigere batterier bliver udviklet i de næste år. Vi arbejder for eksempel på flowbatterier, som har et potentiale for at kunne blive meget billige, siger DTU-professor Poul Norby.

I 2016 blev der installeret cirka 2,3 GWh batterilagre over hele verden. Men frem mod 2019 forventes det at markedet for batterilagre vil stige med hele 65 procent om året, hvilket betyder, at det i 2020 vil ramme knap 15 GWh. Det vurderer det engelske konsulenthus Technavio.

I runde tal betyder det, at der årligt vil blive investeret cirka 25 milliarder kroner i store batterisystemer. USA er klart det største marked, og forventes at stå for omkring 28 procent af energi­lagringsmarkedet i 2020.