23948sdkhjf

Bioethanol-produktion udløser million-rabat i Grenaa

Når der kommer gang i bioethanol-produktionen på havnen i Grenaa, vil det udløse en rabat på 2,5 mio. kr. fra Dong Energy til Grenaa Varmeværk.
Grenaa Varmeværk A.m.b.A. hilser det nye bioethanol-anlæg på havnen i Grenaa velkomment. Det skyldes, at anlægget, når det producerer bioethanol, vil udløse en rabat på 2,5 mio. kr. hos Dong Energy, der driver Grenaa Kraftvarmeværk, hvorfra 2/3 af den energi Grenaa Varmeværk bruger i sin produktion kommer.

-Det var en rabat, som vi fik forhandlet på plads, da SCA lukkede papfabrikken i Grenaa. Her gik det jo ud over kraftvarmeværkets økonomi, at man mistede overskuds-dampen fra papfabrikken, hvorfor Dong satte prisen op på deres leverancer til os. Vi fik dog indført den passus, at skulle der engang i fremtiden dukke en ny storkunde op i landskabet, så ville det på stedet udløse en rabat på 2,5 mio. kroner til fjernvarmeforbrugerne i Grenaa. Og det er lige nøjagtig det perspektiv, der tegner sig vedrørende den planlagte bioethanol-fabrik på Grenaa Havn. Og det vil selvsagt få en gunstig indflydelse på varmeprisen her i Grenaa. Som non-profit virksomhed er det jo nogle penge, som vi blot giver tilbage til forbrugerne i form af lavere varmepriser, siger Søren Gertsen, direktør for Grenaa Varmeværk til Århus Stiftstidende.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109