23948sdkhjf

Vindere og tabere i britisk havmølle-spil

Vinderne af den tredje udbudsrunde i det britiske havvindmølle-spil blev offentliggjort i fredags. Blandt vinderne var Vattenfall, Statoil og Siemens – mens Dong Energy måtte se sig slået på målstregen.
Dong Energy, Vattenfall og Statoil kunne i fredags se til med spænding, da The Crown Estate i Storbritannien offentliggjorde vinderne af den tredje udbudsrunde i forbindelse med etablering af havvindmølleparker i britisk farvand. Der var ni havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 25 GW på spil.

Forewind vinder Dogger Bank
Konsortiet Forewind har af The Crown Estate i Storbritannien fået rettighederne til at udvikle den største af de ni havmølleparker på Dogger Bank. Konsortiet består af Statoil, Statkraft, Scottish and Southern Energy og RWE npower. Forewind har som mål om at udvikle 9 GW på Dogger Bank, mens det øvre potentiale er beregnet til cirka 13 GW – nok til at dække cirka 10 procent af det samlede strømbehov i Storbritannien.

Både Statoil og Statkraft er i forvejen involveret i udbygningen af den 315MW store havmøllepark Sheringham Shoal ud for den britiske kyst.

Dogger Bank er halvtreds gange større end Horns Rev II.

Vattenfall vinder East Anglia
Et konsortium bestående af Vattenfall og Scottish Power Renewables har fået tildelt rettighederne til at udvikle vindmølleparken East Anglia placeret ud for Englands østkyst i Nordsøen. Parken har potentiale til at nå en kapacitet på 7.200 MW årligt.

Siemens Project Ventures vinder Hornsea Zone
Siemens Project Ventures og Mainstream Renewable Power løb med rettighederne til den næststørste park, Hornsea Zone.

Favoritten Dong Energy tabte
Dong Energy havde dannet konsortium med tyske E.On og norske Fred. Olsen, men blev i fredagens udbudsrunde valgt fra. Dong Energy havde ellers i dagene op til været blandt favoritterne til at løbe med de store kontrakter.

- Vi er både skuffede og overraskede. Dong har vundet zoner i begge tidligere udbudsrunder og har mere erfaring end nogen anden på området, siger Dong-pressetalsmand Andreas Krog til EpN. Han vil dog ikke oplyse hvilket projekt Dong havde håbet at få.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156