23948sdkhjf

Kommerciel fremgang hos Naturgas Fyn

Naturgasdirektøren hos Naturgas Fyn kan glæde sig over, at selskabet i 2009 har klaret sig særdeles godt. Især de kommercielle aktiviteter har været en guldrandet forretning.
Overskuddet hos Naturgas Fyn vil i 2009 ligge et sted mellem 15 og 20 mio. kr. før skat, hvilket er en voldsom forbedring. De seneste to regnskaber har nemlig budt på underskud på henholdsvis 69 og 92 mio. kr.

Den kommercielle del af virksomheden, der tidligere hed Statoil Gazelle, har især været med til at gøre 2009 til det bedste år -regnskabsmæssigt set - siden år 2000.

Direktør Bjarke Pålsson forventer at få et overskud på de kommercielle aktiviteter på 54 mio. kr. før skat, hvilket er det bedste i selskabets historie.

Forbedringen fra et plus på 1,4 mio. kr. i 2008 til 54 mio. kr. i 2009 skyldes, ifølge Bjarke Pålsson, at man har skåret de ulønsomme kunder væk samtidig med, man har fået synliggjort, hvor der tjenes og tabes penge.

Naturgas Fyn har endvidere skaffet sig en række store kunder uden for Fyn. Her iblandt Grundfos, B&O, Haribo og Lego.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078