23948sdkhjf

Offshore vindmøller får fjernstyret helbredstjek

Det kan nu lade sig gøre at tjekke offshore vindmøllers tilstand via fjernovervågning. Projektet kaldes SESS, hvilket står for Smart Embedded Sensor Systems.
Ved at indbygge sensorer i vindmøllevinger kan man tjekke offshore vindmøllers tilstand fra landjorden.

Sensorsystemet, der hedder Smart Embedded Sensor Systems, er ved at blive udviklet af Risø DTU. Der udvikles modeller der kan beskrive kompositmaterialers reaktion på forskellige belastningsforhold, og de fejl og skader kan opstå. Der arbejdes fx også på at modellere hele møllevingens reaktion på de belastninger den udsættes for under møllens drift.

Modellerne udvikles og verificeres gennem mekaniske tests af materialer, strukturelle delkomponenter og møllevinger i fuld skala. I alle tests bruges masser af sensorer der giver detaljeret viden om testens forløb. Sensorerne kan være fx fiberoptiske, piezoelektriske eller belastningsmålere. De holder nemlig øje med hver sin type af de mange forskellige slags skader der kan opstå i vingen.

- Vi vil gerne udvikle et integreret sensorsystem der kan løse de mange opgaver samtidig. Det er der brug for i et fremtidigt fjernovervågningssystem til vindmøllevinger. Ingen enkelt sensor type vil være i stand til at levere alle de nødvendige oplysninger til at vurdere møllevingens helbredstilstand fordi der er mange potentielle muligheder for fejl og skader i de materialer møllevingen er fremstillet af, siger Malcolm McGugan og Kaj Borum fra Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU. De understreger, at sensorsystemet skal være meget pålideligt, det må ikke give fejlalarmer, der betyder at operatøren unødigt sender teknikere ud til en vindmølle.

- Fordelen for os er at vi kan teste vingerne over hele skalaen fra det mikroskopiske materialebrud til test af vingen i fuld skala i Risøs eksperimentelle forskningsfacilitet for vingestrukturer, siger de to forskere og fortsætter:

- Meningen er at de nye sensorer skal indpasses i den datastrøm der i øvrigt kommer fra en vindmølle og som transmitteres efter vindmølleindustriens IEC-standarder. Ved at indpasse de integrerede sensorer i disse standarder har vi skabt et godt modul til helbredsovervågning af centrale komponenter i vindmøllen, også møllevingerne.

Kan bruges på bygninger, broer, fly og skibe
De nye helbredssensorer vil sandsynligvis blive introduceret gradvis, og efterhånden som der opnås erfaring med dem i vindmøller, vil de kunne overføres til andre brancher, fx flyindustrien. Andre oplagte anvendelser er i broer, skibe og bygninger. Vi forestiller os at vores system fx efter et kraftigt snevejr vil kunne forudsige om taget på en sportshal er i fare for at kollapse på grund af vægten af sneen.

I september afholdt Risø DTU et kursus hvor denne brede anvendelse netop var i fokus. Kursets titel var ”Structural Health Monitoring – SHM”, som forventes at have en stor fremtid når det drejer sig om at overvåge alle slags konstruktioner og sikre dem mod sammenbrud.

Kilde: Risø DTU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125