23948sdkhjf

Biogas på vej ind i naturgasnettet

Bioenergi: Det første kommercielle anlæg, som opgraderer biogas, så biogassen kan sendes ind i det eksisterende naturgasnet, kommer i gang sidst på året.
Det sker, når et samarbejde mellem Fredericia Spildevand og Dong Energy - som er blevet offentliggjort i dag - udmøntes i praksis. Det oplyser Energinet.dk på sin hjemmeside

Fredericia Spildevand producerer i dag biogas fra spildevandsslam og leverer biogassen til kraftvarmeproduktion, men ikke al biogassen kan udnyttes.

Dong Energy vil opføre et opgraderingsanlæg ved siden af Fredericia Spildevand, så den overskydende biogas kan opgraderes og sendes ind i det eksisterende naturgasnet.

Biogasproduktionen vil stige
Produktionen af biogas i Danmark ventes at stige de kommende år frem mod et niveau i 2020, der svarer til 10 % af det nuværende naturgasforbrug. Dette skyldes blandt andet regeringens aftale Grøn Vækst, der sigter mod at udnytte 50 % af husdyrgødningen til grøn energi.

Biogassen anvendes i dag fortrinsvis lokalt på decentrale kraftvarmeværker, hvor den med fordel kan erstatte en del af naturgasforbruget.

Afsætningsmulighederne øges
Distributionsselskaberne og Energinet.dk har imidlertid forberedt gassystemet på at kunne modtage biogas, så afsætningsmulighederne øges, og så en række eksisterende udfordringerne omkring fleksibilitet i forbindelse med produktion og forbrug af biogas løses.

Med etablering af det første kommercielle opgraderingsanlæg vil den første biogas løbe ind i det eksisterende naturgassystem sidst på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14