23948sdkhjf

Ny direktør på Amager Bakke

Ulla Röttger havde sidste dag i onsdags.

I starten af april kom det frem at et nyt flertal i bestyrelsen bag prestigeprojektet Amager Bakke ikke længere ville holde hånden over adm. direktør Ulla Röttger. 

Det var Hvidovre og Dragør kommuner, der havde skiftet hest og dermed bakkede op om de to store ejerkommuner København og Frederiksbergs forsøg på at skabe flertal for at fyre Ulla Röttger.

Dengang forlød det at Ulla Röttger endnu ikke var fratrådt, men at bestyrelsen efter sigende arbejdede på en fratrædelsesordning.

Den ser nu ud til at være gennemført, for i følge ARC Amager Ressource Centers pressetalsmand Sune Scheibye havde Ulla Røttger sidste arbejdsdag i onsdags.

Han fortæller endvidere at teknisk chef Dan Fredskov er indsat  som konstitueret direktør.

Ulla Röttger er blevet kritiseret for sin rolle i det store prestigeprojekt Amager Bakke til 4 mia. kr., som er kørt af sporet økonomisk, fordi der ikke er dansk affald nok til det kæmpestore anlæg. Utilfredsheden med Ulla Röttger kulminerede, da en eksplosion ramte  ARC kedelanlæg i februar og direktøren endnu engang kom i stormvejr på grund af manglende kommunikation med betyrelsen.

Dengang forsøgte daværende bestyrelsesformand Lars Weiss at få Ulla Röttger fyret. Det lykkedes ikke og medio marts meddelte han at han træk sig fra formandsposten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078