23948sdkhjf

DI Energibranchen: Ingen fornuft i lovforslag om solcelleenergi

Et nyt lovforslag gør det mindre attraktivt for husejere at sætte et solcellepanel op på taget. DI Energibranchen ser ingen fornuft i forslaget.
Det nye lovforslag fra regeringen går på, at der vil ske en mindre grad af modregning fra elselskabernes side af husejernes egenproducerede solstrøm. Det gør det derfor mindre attraktivt for husejere at investere i solcelleanlæg.

DI Energibranchen ser ingen fornuft i forslaget
- Det er ikke særligt smart al den stund, at der er brug for at stimulere udbredelsen af sol-celleanlæg og ikke hæmme den, forklarer DI’s konsulent Casper Andersen, DI Energibranchen på organisationens hjemmeside.

Eksempelvis om sommeren, hvor solcelleanlægget producerer mere strøm, end husejeren bruger, sendes solcellestrømmen ud på elnettet. Og som det er nu, bliver regningen så gjort op én gang året, hvor husejeren på den måde får hele sin CO2-fri elproduktion modregnet hos elselskabet.

Men det bliver en dyrere fornøjelse, når regningen skal gøres op hver måned, fordi husejeren ikke får den samme modregning for egen produktion af CO2-fri strøm.

Solcelleanlæg falder i pris
Lovforslaget gælder også solcelleanlæg over 50 kW, som flere offentlige bygninger er beklædte med.

- For dem vil den her lovændring også betyde en langt dårligere økonomi. Vi forstår ikke den drejning, skatteministeren med lovforslaget lægger op til i en tid, hvor Danmark har indgået EU-forpligtigelser om CO2-reduktion i den sektor, der ellers ikke er omfattet af kvoter, og at Danmark på længere sigt skal nå målet om et CO2-neutralt samfund, slår Casper Andersen fast.

Selv om Danmarks solcelleindustri indtil videre er lille, og solenergi har altid været nedprioriteret, så begynder der nu at ske noget. Dels falder komponenter til anlæggene voldsomt i pris, og dels fører nye energikrav i forbindelse med ombygninger til, at husejere kan leve op til kravene ved at installere solcelleanlæg.

Læs også artiklen Skarp kritik af solcelleudspil her på portalen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093