23948sdkhjf

Brint kan lagre vindmøllestrøm

H2College demonstrerer en praktisk løsning på fremtidens ønske om en CO2-fri energiforsyning til boliger med anvendelse af brint som lager for vindmøllestrøm.
Demonstrationen af fremtidens CO2-neutrale energisystem baseret på 100 % vindmøllestrøm med brint som energilager stod klar under klimatopmødet. Den sidste og afgørende brik faldt endeligt på plads med energiselskabet EnergiMidts indtræden som driftsansvarlig på brintanlægget.

Brintvidencentret, HIRC, er koordinator for et konsortium af midtjyske virksomheder, som er i fuld gang med at etablere det færdigudviklede brintanlægs delkomponenter i samarbejde med rådgivere fra NIRAS og aarhus arkitekterne.

H2College demonstrerer den ny teknologi
H2College, der rummer 66 ungdomsboliger, er en demonstration af den nye energiteknologi og en kombination af energirigtige passivboliger og vedvarende energianlæg baseret på brintteknologi.

Den innovative kombination vil danne skole for viden inden for såvel fremtidens byggeri som energiløsninger internationalt. H2College har allerede skabt opmærksomhed herhjemme med tildelingen af flere danske miljø- og energipriser, senest Kloge m2 prisen i 2009.

Brintanlæg på plads
Fra projektets begyndelse er der blevet arbejdet intenst for at få brintdelen på plads. Den løsning er nu til alles tilfredshed faldet på plads og installeret i H2College’s teknikrum.

- Så får energiselskabet også den nødvendige erfaring med fremtidens energiteknologi og el-netbalancering i rollen som driftsoperatør, som naturligt ligger bedst hos et energiselskab, siger Frans Bjørn-Thygesen, der er direktør for HIRC. Han fortsætter:

- Vi har haft store udfordringer undervejs for at skabe fremtidens praktiske løsning på et CO2-fri energiforsyning, men står nu til slut med et endnu bedre demonstrationsprojekt, som ikke blot viser løsningerne på fremtidens energisystem til husholdninger, men også energiselskabernes vigtige rolle, med nye tilbud inden for drift og afregning i forbindelse med vedvarende energi og brint som energilager for vindmøllestrøm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078