23948sdkhjf

En snehistorie med omvendt fortegn

Driftsleder på fjernvarmeværket i Rødbyhavn har - frivilligt - tilbragt natten på varmeværket. Ikke fordi han var sneet inde, men af frygt for at sne ude.
Arne Petersen fra Døllefjelde på Lolland er driftsleder på varmeværket i Rødbyhavn og har på grund af snevejret måtte tilbringe aftenen og natten på sin arbejdsplads.

Han fortæller til Folketidende, at han muligvis kunne være kommet hjem, men snevejret ville gøre det umuligt for ham at være fremme på værket inden for kort tid, såfremt der skulle opstå problemer. Derfor bestemte han sig for at overnatte, hvilket er en beslutning, der ikke generer ham synderligt.

- Det er en af betingelserne ved jobbet, og det sker måske en gang hvert 10. eller 20. år. Og det er jo ikke værre end, hvis der havde været en opgave, som det tog hele natten at løse. Der er altid noget, jeg kan lave her, og vi har en briks, som jeg kan lægge mig til at sove på, fortæller han og fortsætter:

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan komme hjem, men som sagt, så er det noget, der sker så sjældent, at det er til at leve med, siger Arne Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083