23948sdkhjf

Gazprom stiller gas-projekt i bero

Arbejdet med at udvinde gas i Stockmanfeltet i Barenshavet udskydes nu i tre år, lyder det fra russiske Gazprom. Eksperter tvivler nu på om projektet nogen sinde realiseres.
Den faldende efterspørgsel på gas i Europa, faldende priser og tekniske problemer har foreløbigt fået russiske Gazprom til at droppe udvindingen af gas i Stockman-feltet. Tidligst i 2016 vil man genoptage arbejdet, skriver EpN.

Beslutningen om at stoppe arbejdet blev truffet sammen med Statoil og franske Total. Selskaber, der begge har interesse i Stockman-feltet.

Eksperterne tvivler
Stockman indeholder ca. 3,8 trillioner kubikmeter gas og er et af de sværest tilgængelige i verden med sin placering i et arktisk område flere hundrede kilometer fra land.

Eksperter anslår, at der skal investeres minds 81,5 mia. kr. alene i den indledende udviklingsfase. Et beløb, der har fået flere eksperter til at tvivle på at udvindingen nogen sinde bliver til noget.

Men både Statoil og Total venter sig meget af projektet og vil ikke slippe det endnu.
- Det er meget udfordrende, ikke mindst teknologisk. Men det ved vi, og det er derfor, vi er gået ind i projektet, siger Yves-Louis Darricarrère, der er Totals chef for udenlandske anlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115