Naturgasfærger til Mols-Linien
Verdens første naturgas-hurtigfærge skal sejle på Mols-Linien.
Det skriver Berlingske Tidende.
Naturgassen skal gøre driften af Mols-liniens hurtigfærger billigere og mere miljøvenlig.
- Vores færger vil spare 30 pct. CO2, og udslippet af NOX eller kvælstof vil blive reduceret med 40 pct. Udledningen af svovl vil helt blive elimineret, siger Mols-Liniens administrerende direktør Preben Wolff i dag til Berlingske Tidende.
Han forventer, at færgerne er klar til naturgasdrift i løbet af 2011.