23948sdkhjf

Håndværksrådet beskylder Dong for at forskelsbehandle

Et nyt krav om forudbetaling fra den statsejede energigigant Dong stiller de mindre erhvervskunder væsentligt ringere end de større kunder, siger Håndværksrådet.
Det er urimeligt, at Dongs godt 900.000 små el-kunder med et forbrug under 100.000 kWh fremover skal betale forud, mens storkunderne går fri, mener Håndværksrådet, der er hovederhvervsorganisation for mere end 20.000 små og mellemstore virksomheder.

- Vi mener, at det nye krav om forudbetaling for de mindre kunder er en urimelig forskelsbehandling, som vi har svært ved at se logikken i. Vi mener, at Dong bør gribe til langt mindre vidtgående midler, hvis det handler om at dække det tab, som Dong har ved at få betalingen bagudrettet, pointerer afdelingschef Anne Holm Sjøberg fra Håndværksrådet.

Forværrer krisen
Likviditeten i små og mellemstore virksomheder er i forvejen under pres. Derfor er det utrolig dårlig timing, at Dong nu vælger at lade mindre kunder betale forud, mener Håndværksrådet.

- Midt i den værste krise i mands minde, finder vi det helt forkert at bede landets mindste virksomheder om at bidrage til forbedre Dongs likviditet, når de selv har massive likviditetsproblemer. Typisk vil en mindre virksomhed risikere at skulle belaste sin kassekredit med op mod 50.000 kr., fortsætter Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet er nu gået i dialog med Dong om, hvordan man kan finde en fair løsning på betalingsproblemet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121