23948sdkhjf

Skrotningsordningen kræves ændret

Både Socialdemokratiet og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri kritiserer regeringens skrotningsordning for oliefyr og kræver ordningen ændret inden den træder i kraft.
Giv statsstøtte til jordvarmeanlæg, der kan suppleres med solvarme i stedet for blot til enten varmepumpe, fjernvarme eller solvarme. Sådan lyder det fra Socialdemokratiets energiordfører Ole Hækkerup, oplyser Jyllandsposten.

Ole Hækkerup mener, at den nye ordning vil få mange boligejere til at vælge en løsning, hvor det nye oliefyr kombineres med f.eks. solvarme, og det strider i mod Danmarks målsætning om CO2-neutralitet.

- Dermed vil Danmark blive et slags nyt testmarked for oliefyr, og det er da i klar strid med alle politiske målsætninger om, at Danmark i 2050 skal være fossilfrit, siger Ole Hækkerup til avisen.

Dansk Byggeri også imod ordningen
Dansk Byggeri mener, at skrotningsordningen i sin nuværende form vil give meget lidt klima for pengene. Derfor opfordrer man til at ændre ordningen, så oliefyrsejerne vil blive inspireret til udelukkende at gå efter vedvarende energiløsninger.

- 30.000 gamle oliefyr, der udskiftes med et nyt oliefyr suppleret med et solvarmeanlæg, vil give en CO2-reduktion på samlet knap 60.000 ton, inklusive den energi, som det nye fyr sparer ved, at solvarmen leverer ca. halvdelen af varmtvandsforbruget. Men de 30.000 husstande vil imidlertid være bundet til en forældet fossil opvarmningsform med forventede stigende brændselsudgifter i de næste 20-25 år, siger Mads Gede til avisen og fortsætter:

- For de samme penge kunne man i stedet lade 15.000 oliefyr udskifte med 100 pct. CO2-neutral energiproduktion i form af jordvarme kombineret med solvarme. Det vil give en årlig CO2- besparelse på knap 100.000 ton, når det inden længe bliver muligt at købe billig grøn strøm om natten til at drive jordvarmeanlægget.

Ændring af støtteordningen og møde med minister
Ole Hækkerup ønsker et møde med klima- og energiministeren i håbet om at få ændret støtteordningen.

Samtidig foreslår Dansk Byggeri, at man ændrer støtteordningen, så oliefyrsejere, der vælger at blive 100% CO2-neutrale, vil få en støtte på 30.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078