23948sdkhjf

Rammelov bremser investeringer i elnettet

En opgørelse fra Dansk Energi viser, at netselskabernes investeringer i kabler falder på grund af uigennemsigtige vilkår i den nye rammelov.
Netselskabernes samlede investeringer i kabler i 2009 blev på 3,3 mia. kr. Det tal vil falde til 2,2 mia. kr. i år anslår Dansk Energi. Det er en ny lov, der får selskaberne til at stoppe investeirngerne.

Ifølge dagbladet Børsen vil opbremsningen koste godt 1.000 arbejdspladser og forsinke tilpasningen til vindenergi.

Uigennemsigtige rammevilkår
Usikkerhed og uigennemsigtige rammevilkår har blandt andet fået Energi Fyn til at halvere sin kabellægning i år.

- De økonomiske rammer for investeringerne er blevet helt uigennemskuelige, og vi har ikke længere noget økonomisk incitament til at kabellægge. Derfor kabellægger vi i år kun 10 km i Odense af de 100 km, vi mangler, siger direktør for Energi Fyn Bent Agerholm til dagbladet.

Man er gået for vidt
Netselskaberne har monopol på kabelnettet og er derfor underlagt en regulering af, hvor mange omkostninger til investeringer de må sende videre til forbrugerne. Men Dansk Energi mener, at stramningen af loven, der blev gennemført sidste år, er, at gå for vidt.

- Hvis man fra lovgivernes side mener, at vores medlemmer tjener for mange penge, så skal de selvfølgelig stramme loven op. Men vi oplever, at der er blevet strammet så meget op, at vi ikke tør binde an med investeringer, for der er tvivl om, at vi kan få omkostningerne dækket, siger cheføkonom i Dansk Energi, Frans Clemmesen.

Energistyrelsen arbejder på sagen
Energistyrelsen har stor forståelse for energiselskabernes frustrationer og arbejder i øjeblikket på et sæt detaljerede regler for, hvordan selskaberne får dækket deres meromkostninger ved kabellægningen. Kristine Bak fra Energistyrelsen påpeger overfor dagbladet, at branchen selv delvist er skyld i at arbejdet med loven er blevet så omfattende.

- Vi foreslog en enklere model, men branchen ønskede en model, der kommer så tæt på de reelle meromkostninger ved kabellægningen som muligt, og så bliver det meget kompliceret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125