23948sdkhjf

CT Offshore med overskud og nyt skib i dokken

Speciale i kabelføring til havvindmøller har givet CT Offshore et millionoverskud før skat og sat skub i vækstplanerne.
CT Offshore har netop offentliggjort sit regnskab for 2009. Samtidig fortæller adm. direktør og indehaver Paw Cortes om virksomhedens nyeste tiltag, der skal være med til at øge CT Offshores muligheder på området. Det oplyser dagbladet Børsen.

Millionoverskud i 2009
CT Offshore har med kabelføring til havvindmøller fundet en guldrandet niche. I 2009 fik man et overskud på 54,9 mio. kr. før skat, hvilket er en markant vækst i forhold til året før, hvor overskuddet blev på 3,4 mio. kr. før skat.

Omsætningen for 2009 oplyses ikke, men bruttoresultatet steg fra 20,2 mio. kr. i 2008 til 83,5 mio. kr. i 2009.

Et fjerde skib på vej
CT Offshore har i øjeblikket tre skibe, hvorfra arbejdet med at lægge kabler på havbunden, foregår, men et fjerde skib er lige nu ved at blive bygget om. En tidligere lastbilfærge bliver installeret med avanceret robotteknologi og sovepladser til 45 besætningsmedlemmer.

- Det var nærmest James Bond-agtigt, for vi var nødt til at slå til, da tilbuddet lå der. Det var sådan noget med privatfly og en masse penge i en taske, siger Paw Cortes om købet af det fjerde skib, som han ikke vil oplyse prisen på.

Han forventer dog, at det nye skib, når det sættes i drift til foråret, skal tjene lige så mange penge hjem, som resten af forretningen tilsammen. Det nye skib kan nemlig være væk tre uger af gangen, hvilket er en konkurrenceparameter, man ikke kan se bort fra.

- Tendensen er, at vindmølleparkerne bliver placeret længere og længere ude på havet, og så kan det efterhånden ikke svare sig at sejle i havn hver aften, siger Paw Cortes til dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078