23948sdkhjf

Biomasseprojekt kåret som mest lovende

Et forskningsprojekt i biomasse - ledet af DONG-Energy - er netop blevet kåret som årets mest lovende og veldokumenterede innovationsprojekt på uddannelsen CEL ved DTU.
Her har to medarbejdere fra DONG Energy studeret og brugt projektet som case.

Biomass for Conversion er en demonstration af termisk forgasning af biomasse, så den dannede gas kan bruges i kraftværker som erstatning for kul. Brændslet til forgasningen kan være forskellige bio-affaldsprodukter som halm, kyllingemøg eller gyllefibre, og efter den termiske afgasning kan restprodukterne anvendes som gødning på landbrugsjord.

Demonstrationsanlægget baseres på den såkaldte LT-CFB-teknik, der er en forgasning ved lav temperatur, hvor materialet cirkuleres rundt i forgasseren. Teknikken er udviklet af firmaet Danish Fluid Bed Technology ApS, og har gennem en årrække været støttet af Energinet.dk. Konceptet er nu modent til demonstration i større skala, og derfor er rettighederne til teknologien blevet overdraget til DONG Energy A/S, der har bedre mulighed for at gennemføre projekter i denne størrelse.

Energinet.dk har i årets planer for støtte af energiforskningen prioriteret Biomass for Conversion-projektet med op til i alt 31 mio. kr. via ForskEL- og ForskVE-programmet.

Af de 31 mio. kr. i støtte er de 25 mio. kr. fra ForskEL-programmet og de 8 mio. kr. fra ForskVE-programmet, hvor der kan gives et produktionsafhængigt tilskud for at fremme udbredelsen af udvalgte teknologier - herunder forgasning. Projektet, der har et samlet budget på 90 mio. kr., løber over fire år og skal danne baggrund for design af et fuldskalaanlæg på 50 - 100 MWth.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126