23948sdkhjf

Elnetselskaberne holder spændingen

Fald i spændingen på elnettet kan give blink i lys og lamper – og i værste fald føre til, at tv-apparater, computere eller andet elektrisk isenkram ikke virker.

Elnetselskaberne leverer kilowatttimer 99,99 procent af tiden, og heldigvis ligger spændingen næsten altid indenfor de tilladte 230 Volt plus/minus ti procent.

Ifølge en ny opgørelse fra Dansk Energi har elnetselskaberne i 2016 blot modtaget, hvad der svarer til 138 berettigede klager over spændingskvaliteten.

- Det er samme lave niveau som i de foregående år, konstaterer civilingeniør Henrik Hansen fra Dansk Energi, der nu fem år i træk har gennemført et rundspørge hos sine medlemmer om klager om spændingskvalitet fra elkunder og -producenter.

For 2016 er der indberettet statistik for spændingsklager for ca. 2,5 millioner kunder. Det svarer i alt til ca. 75 procent af det samlede kundeantal på landsplan.

Elnetselskaberne vurderer, at ca. en tredjedel spændingsklagerne er berettigede. Majoriteten har altså ikke været berettigede – enten fordi den gældende europæiske standard til spændingskvalitet er overholdt, eller fordi det er kunden selv eller naboerne, som er årsag til forstyrrelsen.

Ved at skalere antallet af indberettede klager op til landsplan har Dansk Energi beregnet, at der i 2016 har været 357 klager over spændingskvaliteten. Heraf har elnetselskaberne vurderet, at blot 138 har været berettigede.

- Det er altså ca. 0,004 procent af kunderne, som har haft en berettiget spændingsklage, fortæller Henrik Hansen.

Hvis spændingen ikke er i orden, skal elnetselskaberne udbedre forholdene. I ca. 40 procent af tilfældene løses problemet ved at ændre trinindstilling på en transformerstation. Denne såkaldte trinning sker ved at udkoble kunderne i ’problemområdet’, rykke i et håndtag, og koble kunderne på nettet igen. Operationen tager kun et øjeblik. Andre 30 procent løses ved vedligehold, omlægning eller forstærkninger af elnettet – altså lidt mere bekostelige løsninger.

- Det danske elnet fungerer rigtig godt, så det er sjældent, at problemer med spændingskvaliteten kræver en forstærkning. Ofte vil elnetselskaberne blot foretage en justering i det eksisterende udstyr eller udstede et påbud til dem, der med nyt udstyr forstyrrer ud over, hvad er rimeligt, siger Henrik Hansen.

Det sker også, at kunder klager over spændingskvaliteten i forbindelse med, at elnetselskaberne er i gang med at håndtere fejlsituationer eksempelvis på grund af komponentsvigt eller uvejr. Her falder tingene typisk til ro, når elsystemet vender tilbage til normal drift.

Kilde: Dansk Energi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094