23948sdkhjf

Fra Arcon Solvarme til Ringkøbing Fjernvarme

I løbet af foråret vil Arcon Solvarme levere 15.000 m2 solfangere til Ringkøbing Fjernvarme.
Arcon Solvarme er i øjeblikket i fuld gang med at producere de solfangere, der senere på året skal installeres ved Ringkøbing Fjernvarme.

1.200 solfangere til Ringkøbing
Det store solfangerfelt kommer til at bestå af 1.200 solfangere, opstillet i mindre felter på henholdsvis 4 felter à 240 solfangere og 2 felter à 120 solfangere.

Felterne er afpassede, så der udelukkende installeres rækker med 10 solfangere i hver.

Med og uden FEP-film
Ringkøbing Fjernvarme har valgt to typer solfangere til det store anlæg.

- Størstedelen af solfangerne er med den isolerende FEP-film. Denne type solfanger er særdeles god ved høje differenstemperaturer, det vil sige typisk, når der kræves en høj fremløbstemperatur fra solfangerne (95-100°C). Solfangerne uden FEP-filmen monteres i starten af rækken, hvor temperaturen endnu ikke er så høj, og hvor effekten af filmen derfor er mindre, skriver Arcon Solvarme.

Dansk-producerede solfangere
Hos Arcon Solvarme, hvor produktionen af solfangerne allerede er godt i gang, anvendes fabrikkens nye svejserobot.

- Både karmprofiler, bagplader samt bærende og forstærkende kontruktioner svejses af robotten, der blev taget i brug i efteråret 2009 på virksomhedens nordjyske fabrik i Skørping.

I 2009 har Arcon Solvarme blandt andet produceret og installeret 10.073 m2 solfangere ved Gram Fjernvarme og 10.001 m2 ved Broager Fjernvarme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079