23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Velkommen til de nye ministre

Vindmølleindustrien ønsker det nye regeringshold velkommen. En af de fremmeste opgaver, som det nye hold skal løfte, netop som rokaden har fundet sted, bliver at styre Danmark sikkert ud af krisen.
Udbygningen af vidensamfundet er centralt for Danmark, og her er der god grund til at se på vindmølleindustriens potentiale som kriseknuser.

- Den danske vindmølleindustri har været ledende på et internationalt marked i vækst. Det er en position, vi skal værne om, og det er både i samfundets og industriens interesse, at den danske vindmølleindustris rolle i den globale verden styrkes. Jeg er sikker på, at det nye hold vil fastholde og udbygge fokus på forskning og udvikling, test og demonstration for netop at fastholde de attraktive vidensarbejdspladser i Danmark,” siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.

- Gør vi det rigtigt, kan vores industri i årene, der kommer, sikre både nye jobs og øget eksport, tilføjer han.

Markedet for vedvarende energi er i kraftig vækst globalt med vindkraft som den kraftigst voksende teknologi - ikke mindst i EU. Industrien forventer fortsat pæne vækstrater i tiden frem mod 2020, og med Danmarks position på markedet ser Vindmølleindustrien alt god grund til at fremme udviklingsmulighederne i Danmark, så de kommende års vækst fører til arbejdspladser og øget eksport til glæde for Danmark og danskerne.

- Danmark har alle gode grunde til at satse på vind som kriseknuser, og jeg er overbevist om, at vi i samarbejde med regeringen kan finde nye veje til at styrke Danmarks rolle som globalt kompetencecenter for vindkraft, afslutter Jan Hylleberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103