23948sdkhjf

Egedal Kommune vil købe E.On ud

Egedal Kommune tilbyder nu at købe den tyske energikoncern E.ON ud af landsbyssamfundet Slagslunde.
På en generalforsamling tirsdag aften i Slagslunde Fjernvarmelaug fremlagde Egedal Kommune et tilbud, der går ud på at et nyt forsyningsaktieselskab køber E.On i Slagslunde ud. Tanken er, at selskabet oprettes under Egedal Forsyning A/S.

Selskabet skal levere fjernevarme til en lavere pris, hvilket betyder en fast årlig pris på omkring 18.000 kroner for et hus på 130 kvadratmeter. Det er ca. 30 procent billigere end den nuværende pris.

Tilbuddet forudsætter, at E.On Danmark A/S godkender planen, og at mindst 90 procent af de tidligere godt 200 E.On-kunder tilslutter sig.

At dømme efter de mange positive reaktioner på generalforsamlingen tirsdag aften, ser det ud til at der er stor opbakning til initiativet. Og det satser borgmesteren også på er virkeligheden om nogle uger.

- Vi har i Egedal Kommune arbejdet meget længe og intensivt på at få en god aftale på plads, der imødekommer borgernes stærke ønske om en væsentlig billigere fjernvarmepris. Nu stiller vi op med et helt unikt tilbud, som jeg virkelig håber, at mindst 90 procent af brugerne vil tage imod – ellers kan vi økonomisk set ikke gennemføre projektet, siger Willy Eliasen.

Helt konkret modtager kunderne nu et tilbud fra Egedal Kommune om at overgå til det nye selskab, der formentlig kan overtage E.On’s anlæg i Slagslunde og alle øvrige aktiver og pligter 1. juni 2010.

Aftalen indebærer, at selskabet indgår en fireårig drifts- og vedligeholdelsesaftale med E.On, der herefter sendes i udbud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109