23948sdkhjf

DI: Det haster med en grøn omlægning af bilafgifterne

Afgiftsfritagelsen for elbiler er en lappeløsning. Der er brug for en generel omlægning af bilafgifterne til en årlig CO2-baseret afgift, mener DI.
Det er glædeligt, at regeringen vil arbejde for en grønnere bilpark i Danmark. Men forslaget om at fritage elbiler for afgifter til og med 2015 er først og fremmest en lappeløsning, som understreger, at de danske registreringsafgifter allerede i dag er alt for høje.

Der er behov for en generel omlægning af bilafgifterne til en årlig CO2-baseret afgift, som kan bane vejen for en klimavenlig dansk bilpark. Det mener Bilbranchen i DI.

- Vi er helt enige i målsætningen om at få indrettet bilafgifterne på en grønnere og smartere måde. Men det er helt afgørende, at regeringen griber det rigtigt an. Bilbranchen i DI opfordrer regeringen til snarest at gennemføre en omlægning af bilafgifterne, så vi får afskaffet den værdibaserede registreringsafgift og indført en årlig CO2-baseret afgift, siger Jesper Juul-Jensen, branchedirektør i Bilbranchen.

- Sådan en omlægning vil sikre teknologineutralitet på kort sigt og bane vejen for indførelsen af intelligente kørselsafgifter, når systemet er på plads - uden at dobbeltbeskatte eksisterende bilejere. Det vil være langt mere effektivt og gavnligt for samfundet end at forhøje de i forvejen alt for høje bilafgifter, siger Jesper Juul-Jensen

- Alene af hensyn til landets mobilitet og fleksibilitet synes jeg, at det er skævt at finansiere diverse el-bilssatsninger med en øget afgift på almindelige biler. Forslaget om øgede afgifter vil alene have den konsekvens, at man skaber usikkerhed og skader et i forvejen afventende bilmarked. Det er vigtigt at have for øje, at el-bilerne i et godt stykke tid fremover formodentlig kun kan supplere de almindelige kørselsbehov, siger Jesper Juul-Jensen.
Læs mere om: DI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095