23948sdkhjf

Udsigt til kinesisk bioethanol-eventyr

Novozymes og Danisco spotter begge stor-potentiale for bioethanol og enzym-produktion i Kina og investerer i øjeblikket massivt i landet.
Regeringen i Kina kæmper for at gøre Kina mindre afhængig af fossile brændstoffer. Derfor vurderer både Danisco og Novozymes, at der er et stort potentiale for bioethanol og derigennem enzym-produktion. Det skriver Berlingske Business.

Seks mio. arbejdspladser i 2020
Det internationale konsulenthus McKinsey vurderer, at en ambitiøs satsning på 2. generations bioethanol vil skabe seks millioner arbejdspladser i Kinas landdistrikter i 2020 og medføre en indtægt på 26 mia. kr.

Samtidig vil en satsning på bioethanol-produktionen reducere Kinas forbrug af benzin med 31 mio. tons i 2020 og reducere landets afhængighed af olie med 10%.

Novozymes om Kina-eventyret
- Over de seneste år er der sket et skifte i Kina, og regeringen har indset, at 2. generations bioethanol er den eneste realistiske løsning på landets udfordringer med fossile brændstoffer i transportsektoren inden for de næste 10-15 år. Derfor sker der lige nu en masse på området, og der er vi godt positioneret til at få en god bid af markedet, siger Michael Fredskov, landechef for Novozymes i Kina til avisen.

Han erkender dog, at succesen i høj grad afhænger af de kinesiske politikeres velvilje.

Danisco om fremtidens kinesiske marked
Hos Danisco er man dog ikke i tvivl om den kinesiske velvilje overfor produktion af 2. generations bioethanol. Sidste år indviede de nemlig en af koncernens største fabrikker i industriområdet Wuxi. Her fortæller fabrikschef Barry Wu, at han på nuværende tidspunkt har mulighed for at udvide fabrikken til den tredobbelte kapacitet. En udvidelse, der ifølge topchef i Danisco Tom Knutzen, er lige på trapperne.

- I dag er Kina en stor nettoimportør af energi og har betydelige forureningsproblemer. Så det har politisk prioritering at satse på andre former for energikilder, og det vil præge vores marked for ethanoler til 2. generations bioethanol i Kina. Jeg kan roligt sige, at Kina er meget, meget højt oppe på vores radar, siger Tom Knutzen om Kina-potentialet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081