Vattenfall sælger tysk transmissionsnet
Vattenfall har solgt sit tyske transmissionsnet til Elia og IFM.
Med ejerskabet af 50 Hertz følger noget af ejerskabet af markedskoblingsselskabet European Market Coupling Company (EMCC), hvor 50 Hertz sidder med 20% af aktierne. EMCC sikrer en sammenhæng mellem de nordiske og tyske markeder.
- Det bliver spændende at følge udviklingen mod ét mere integreret europæisk elmarked, som forhåbentlig bliver skubbet yderligere fremad med mere tværnationale ejerskaber af de systemansvarlige, udtaler seniorøkonom Stine Grenaa Jensen i en pressemeddelelse.
Aftalen skal godkendes af EU og de tyske myndigheder, inden den endeligt kan træde i kraft.