23948sdkhjf

Siemens Wind Power mister chef til konkurrent

Andreas Nauen er blevet udpeget til ny CEO for tyske REpower Systems AG.
Andreas Nauen, der har stået i spidsen for Siemens Wind Power, siden den tyske industrikoncern overtog Bonus i 2004, overtager topposten hos REpower fra Per Hornung Pedersen, der dog forbliver en del af REpowers direktion med titel af Chief Business Development and Business Strategy Officer.

- REpower har et velfortjent ry for ingeniørkundskab, innovation, kvalitet og kundeerfaring. De har en imponerende ordrebog, og min opgave er nu at gribe den succes og få den til at vokse – bæredygtigt – yderligere og hurtigere, samtidig med, at jeg skal sikre vores position som markedets teknologiske leder. Jeg har nydt min tid hos Siemens og ser nu frem til at føre REpower ind i en ny æra og fortsætte med at arbejde i en fascinerende og fremtidsorienteret branche, siger Andreas Nauen.

Ny direktør udnævnt hos Siemens
Hos Siemens har man med omgående virkning udnævnt den hidtidige administrerende direktør for Siemens Energy i Storbritannien, Jens-Peter Saul, til ny CEO for Siemens Wind Power.

Han er uddannet fra universitetet i Hannover i 1994 og blev ansat i Siemens’ division for fossile brændstoffer i 1996 og har siden haft forskellige lederposter.

- I Jens-Peter Saul har vi fundet den rette efterfølger til at skubbe vores ambitiøse mål inden for vindmøller fremad, siger René Umlauft, CEO for Siemens’ Renewable Energy division.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145