23948sdkhjf

Scan Energy går muligvis for laveste bud

Scan Energy er tæt på at blive solgt til kapitalfonden Nordic Capital for næsen af de store investeringshuse Morgan Stanley og Thames Capital. Det endda til trods for, at fonden har afgivet laveste bud.
En sjældent beskidt krig mellem aktionærer, ledelse og bestyrelse ser ud til snart at få ende. Vinderen af kampen om Scan Energy ser ud til at blive kapitalfonden Nordic Capital, og det endda til trods for, at selskabets bud på Scan Energy kun udgør en tiendedel af de andre investorers bud, oplyser dagbladet Børsen.

Tæt på accept
Ifølge rådgivningsfirmaet CM2 Limited LLC, der rådgiver Scan Energy, er betyrelsen tæt på at acceptere buddet fra Nordic Capital.

- CM2 er blevet orienteret om, at bestyrelsen seriøst overvejer at acceptere et bud fra Nordic Capital, skriver CM2 til storaktionærerne i Scan Energy og selskabets hovedbankforbindelse HSH Nordbank i et brev dateret den 14. marts.

I brevet opstiller CM2 to anbefalinger:

1. Bestyrelsen lever op til sit betroede ansvar og afviser ethvert tilbud fra Nordic Capital som ikke lever op til de krav, Scan Energy har fremsat i et brev, dateret den 8. marts.
2. Bestyrelsen går ind i en eksklusiv forhandlinger med Morgan Stanley Infrastructure Fund og muligvis Thames Capital med mulighed for at afslutte due diligence og fuldende et af deres tilbud, der i øjeblikket er mere end 10 gange så meget værd pr. aktie, som det Nordic Capital tilbyder.

Ingen kommentarer
Jens Bistrup, bestyrelsesformand for Scan Energy, ønsker ikke at kommentere de enkelte bud over for dagbladet Børsen.

- Det eneste, jeg vil sige, er, at vi behandler dem med omhu og professionalisme, siger han til dagbladet.

Ej heller vil han bekræfte, at selskabet er i forhandlinger med Nordic Capital, Morgan Stanley og Thames Capital. Han siger dog, at selskabet i øjeblikket befinder sig i en situation med mange interesserede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078